mandag den 26. november 2012

KORT OVER NICARAGUA.



Foreløbig plan:

Lander i Managua fredag d. 4. januar. Bliver hentet og kørt til min home-stay familie i Granada, DET bliver jo spændende! Derefter 3 ugers undervisning 1-1  om formiddagen i 4 timer. Eftermiddagene og weekends vil jeg bruge til at udforske byen og omegnen.
Granada er den by som fremhæves som den ældste og smukkeste, med sine fine gamle huse i kolonistil. En tur ud på den smukke Nicaraguasø med de to tvillinge-vulkanøer Las Isletas er et must - ligesom en udflugt til Nationalparken ved Volcán Masaya - landets mest synlige og aktive vulkankrater..
Efter de 3 uger tager jeg 1-2 dage i hovedstaden Managua, hvor jeg håber at finde en couchsurfer's sofa! Fordelen ved couchsurfing er jo bl.a. at værten ofte tilbyder at vise een rundt til lokale seværdigheder. Der er flere meget aktiv grupper i hele Nica. Så jeg håber at finde nogen til vulkan-hiking!  
Hovedstaden er ikke det bedste sted at opholde sig alt for længe siges der, så planen er hurtigt videre til Matagalpa som ligger oppe i bjergene mod nord, hvor klimaet er køligere og med smukke, grønne regnskove. I dag har jeg netop skrevet til "min" SOS-børneby om at jeg gerne vil besøge dem.

Herfra er planen endnu meget "løs" - Leon????  Esteli???   Bluefields og Corn Island ved den carribiske kyst??....HJÆLP...6 uger er slet ikke nok!  

1 kommentar: