fredag den 25. januar 2013

HASTA LUEGO...GRANADA....

Så er det blevet torsdag i min sidste uge på skolen - i morgen er det slut!
Men: hasta luego Granada = vi ses Granada!

I går var jeg igen ude i Casa Agnes og lavede gulerodssalat med appelsin og citronsaft - det var de faktisk ret vilde med.
Om aftenen tog jeg derud for at være med til zumba som Sonja har hyret en fyr til at undervise dem i hver onsdag aften. Det skærer een i hjertet at se hvor lidt mødrene har lært at tage sig af deres børn. Nogle bedre end andre - men der er særlig een som slet ikke kan se sine børns behov! Men hun har bestemt også selv haft et liv der er ubeskriveligt. Som 12 årig smed hendes mor kogende olie på hende og jog hende hjemmefra! Så hun er helt deformeret i ansigtet og overkroppen af gamle brandsår, min lærer her på skolen fortæller at hun har set hende i parken, hvor hun før holdt til med sine børn og sniffende lim!! Håber virkelig at der er en chance for et bedre liv for hende på Casa Agnes.

Billedet herunder viser en flok af de største børn her på skolen Casa Xalteva, der bliver undervist af unge frivillige i engelsk. Jeg havde købt et stort verdenskort til skolen, og her gik der sport i at finde alle de forskellige lande vi udenlandske studerende repræsenterede.



Det har været helt utroligt spændende, - men også lidt hårdt med intensiv spanskundervisning, lektier og lidt frivilligt arbejde, samtidig med at jeg jo også gerne har villet være almindelig turist.

Og det har jeg da også været. I går tog jeg med Andrés fra skolen på en udflugt til Las Isletas. Det er en gruppe af ca. 350 små bitte øer som ligger ude i den store Nicaraguasø lige udenfor Granada. Det var en meget smuk sejltur rundt imellem de små øer. Igen flotte træer, blomster, aber og fugle. Der var masser vandhyacinter, så det føltes nogle steder som at sejle i en kæmpehavedam.


Men faktisk er der meget dybt, og vandet skulle være meget rent - så jeg vovede at hoppe i baljen - eller det vil sige - jeg troede jeg kravlede forsigtigt ned af nogle betontrappetrin, men da jeg gav slip - PLUMPSEDE hele mit luxuslegeme flere meter under overfladen!!
Det var nu ikke lige min plan at få hoved og hår under vand, men eftersom det var meget uklart så det var svært at bedømme:0)



Øerne er dannet for flere tusinde år siden ved at toppen af vulkan Mombacho kollapsede efter et stort udbrud, og væltede ned i søen - da jeg så ned på dem oppe fra vulkanen, så det også ud som om en kæmpe havde smidt en vældig håndfuld sten ud i vandet.
Herude bor nogle af de rigeste nicaraguensere, bl.a. en stor kaffeeksportør - og flere af øerne var til salg. Man kunne godt fristes!

I eftermiddags besøgte jeg en dansker Preben, som er gift herude og har boet her i 11 år. Han har arbejdet som kommunikationsrådgiver for landbrugsrådet, og har en meget interessant hjemmeside:
PrebenMultiMedia.com



Det var virkelig interessant at høre hvad han alt kunne fortælle om både politik og geografi. Han var rigtig flink og tog mig, sin smukke kone og lille søn med en tur til Katarina - det udsigtspunkt som jeg besøgte en aften i sidste uge.
Det var flot også at opleve denne fantastiske udsigt i dagslys - og så med musik :0)



I morgen tager jeg til Omotepe og slapper af nogle dage. Lidt vemodigt - men nye eventyr venter :0)

Location:Granada,Nicaragua

4 kommentarer:

  1. Nå da da, blev håret vådt vådt, ja det var jo ikke så godt. Jeg troede ikke man var så forfængelig når man er på ferie i Nicaragua. Det havde været værre, hvis du var blevet taget af en ferskvandshaj.
    KH Verner.

    SvarSlet
  2. Hej Mor. Det lyder dejligt, alle de mennesker du møder. Tager du så tilbage til Casa Agnes??
    Eller hvad er de videre planer?

    SvarSlet
  3. Jeg prøver igen
    Hej lillesøster.
    Håber du passer godt på dig selv, når du tager videre på opdagelse.
    Kh Jytte

    SvarSlet
  4. Hej Jytte. Tænk jeg har lige fundet ud af, at jeg kan se alle kommentarerne til min blog på den skrive-App Dan fandt til mig. Den er simpelthen guld værd. Men du har da skrevet kan jeg se, så du finder også ud af noget efterhånden! Håber det går godt med dit nye barnebarn?! Bisse.

    SvarSlet