Nå men hun fandt da en lighter hun kunne konfiskere! Jeg kunne høre og se på andre, at de også havde fået fjernet ting de syntes var urimeligt.
Denne gang fløj jeg med et noget større fly, og vi var lige en tur nede i Bluefields, som ligger ud til den caribiske kyst. Jeg tog det meget roligt i Managua Lufthavn, gik ind på toilettet for at få mine penge og papirer ind på maven o.s.v. - jeg har nok taget det lidt for roligt, for da jeg skulle ud havde de sat en stor hængelås på døren, så jeg måtte tilbage og finde een der havde en nøgle :0)
Billederne herover er taget på gaden i Managua. Det øverste er "Una Gigantona" = en kvinde som har klædt sig ud som en KÆMPE!! Hun har så, på modsatte side af vejen, følgeskab af en lille bitte mand (velsagtens et barn der er klædt ud) og en person der slår på tromme, så folk bliver opmærksomme på hvad hun vil sige. Det hele går ud på at gøre nar af - og grin med - mændene! Det bruges rigtig meget her i landet, og det er ikke kun ved specielle lejligheder, - nej åbenbart en måde at få afløb for sine frustrationer på :0)) Og ærlig talt synes jeg det er en morsom måde! En anden har fortalt mig at kvinden symboliser den spanske erobrer og manden den lille uskyldige indfødte der bejler til hende!?
Billedet herunder fortæller også en lidt sjovhistorie:
Eftersom man ikke har adresser som vi kender det, beskriver de lokaliteterne udfra forskellige fixpunkter. I dette tilfældet havde man brugt "det lille træ" i et gadekryds, men nok ikke taget højde for at træer har det med at vokse sig store!! Så træet her bliver de af og til nødt til at hugge om for at plante et nyt "lille træ".
Uden for lufthavnen lykkedes mig at få fat i en hæderlig taxachauffør, der kunne fortælle mig at jeg skulle et andet sted hen, end der hvor jeg troede, for at komme med bussen til Granada. Det er virkelig et mærkeligt system de har med busser og busstationer! De lokale ved sikkert godt hvor de skal finde busserne, - men det er svært at spørge, for enten siger de bare ja til alt - eller også rabler de en hel masse af sig i et forrygende tempo.
Grunden til at jeg tager den med ro den slags steder, er at jeg så undgår at blive overfaldet af en horde taxachauffører, der alle råber i munden på hinanden, skubber og maser for at kapre kunder. Ret træls!
Så håber jeg på at der tilsidst er een tilbage der ser hæderlig ud, og nu har jeg da lært at spørge efter "licensia". Jeg var lidt i tvivl om ham her i dag, og spurgte hvad han hed - så grinede han og sagde: Darvin men altså ikke Charles - og trak sin pung frem med sin tilladelse til at køre taxa!
Busturen til Granada gik fint, og nu sidder jeg i et lille fint Hostal Entre Amigos som jeg havde udset mig inden jeg rejste herfra sidst. Det er nogle kunsthåndværkere der har slået sig sammen om en lille butik, hvor de så inde bagved driver et hostal. De er rigtig flinke og her er hyggeligt med masser af grønne planter og fint udsmykkede vægge.
De har ret travlt lige nu, fordi der kommer mange turister i næste uge til den store Poesi-festival. Det har man hvert år her i Granada og hele byen summer lige nu af forberedelser til den store begivenhed. Der er planlagt rigtig mange aktiviteter, - sang, musik, oplæsninger o.s.v.
Der kommer repræsentanter fra mange forskellige lande incl. europæiske, og jeg er heldig lige at få åbningen med søndag aften. En gruppe af couchsurfere har ellers planlagt at mødes, men først efter at jeg er rejst - lidt ærgerligt :0(
Cesar som er hovedkraften bag butikken her, har lige fortalt mig om sin tur til Miskitokysten oppe i det nordøstlige hjørne af landet. Her har han hentet mange fine og helt specielle ting. Jeg kan også følge med i, at der kommer mange og afleverer hvad de laver. De er også fantastiske til at få kunst ud af gammelt skrot! Men ham her passer butikken og laver det sødeste macrame.
Det er ørenringe! Men de laver også alt muligt andet flot i naturmaterialer.
Nu må jeg hellere få lettet bagen og komme ud af denne oase! Jeg skal ned på chocolademuseet og lave min egen chocolade :0)
Så er det blevet søndag. - min sidste dag i Granada....snøft, snøft...jeg er virkelig kommet til at holde af denne by. Jeg havde nogle ideer om at tage til Leon og andre spændende steder, men faktisk er jeg nok ved at være fyldt op af diverse oplevelser! Så jeg har bare dasket rundt i byen og set på alle forberedelserne til bog-og poesifestivalen. I dag er der faktisk rigtig gang i den. Jeg var igen et tur inde omkring Casa de Los Tres Mundos, og købte her et rigtigt fint kobbertryk af en kendt kunstner her fra Granada, som gave til Ervin og Judith, der giver mig husly den sidste nat, og som har været så utrolig venlige mod mig.
Nå - jeg har nu også fået besøgt skolen, Julio og Chilo mine tidligere værtsfolk og fået sagt ordentligt farvel. Så ville jeg invitere Preben og hans kone Ondeya ud til middag, men uheldigvis er Preben blevet sengeliggende med et alvorligt tilfælde af lumbago. Så de bød i stedet MIG på middag og snak på sengekanten :0) Preben har lavet en hel stak CD'er med musik og film til mig. Det bliver spændende at komme hjem og få set!
Nu glæder jeg mig til i aften til den officielle åbning, med taler, koncert o.s.v.
Det bliver forhåbentlig en god afslutning på min tid her i Nicaragua
Hej Birte Ja så lakker det mod enden, men du kan vel næsten heller ikke rumme mere. Hvornår kommer du hjem? Hils nu endelig min fætter og Judith da jeg kan se du skal være der den sidste nat. Glæder mig til at høre om turen. Knus fra Karin
SvarSletHej Karin.
SvarSletTak for din hilsen / kommentarer. Ja nu er jeg hjemme igen og har fået udsovet efter en lang flytur! Glæder mig til at fortælle dig og Gunnar om turen. Jeg har selvfølglig sendt dine hilsenen til Ervin og Judith. Har også noget med til dig og dine søstre :0)