Nå det lykkedes med hiv og sving og en flink busmedhjælper, der hurtigt fik mig op i bussen og organiseret en billet. Hvad jeg ikke vidste var, at i den slags busser er der faste pladser, så jeg var lige ved at komme i klammeri med en mand, hvis plads jeg havde okkuperet!
Nå men det blev en nogenlunde behagelig bustur - en stor kraftig mand havde dog pladsen ved siden af mig, og faldt hurtigt i søvn. Hvilket betød at han lænede sig ret så kraftigt ind mod mine bløde former. En gang imellem var jeg nødt til at give ham et kraftigt puf,så rettede han sig op et par minutter - hvorefter det hele gentog sig igen, igen, igen - nå han var nu meget flink og sørgede for at jeg kom af lige ved lufthavnen, som det jo var planen :0)
La Costena er et lille flyselskab der flyver indenrigs i Nica, og det var en speciel oplevelse. Jeg kom til at sidde lige bag piloterne, takket være et sødt ægtepar fra Cambridge, som jeg var kommet i snak med mens vi ventede, de havde prøvet det før og var hurtige til at komme ombord.
Der er kun plads til 12 personer, og de flyver i kun ca. 9 km højde så der var en fantastisk udsigt. Først over Managua og senere da vi landede på dette lille paradis af en kokosø.
Da vi kom frem fandt vi ud af at bagagen først kom en time efter med et andet fly! Typisk Nicaraguense!
Nå - jeg tog en taxi ind til det hostel jeg havde booket i forvejen, og spadserede så bagefter ud til den lille lufthavn, det passede lige med at det næste fly var landet. En ny taxi - og jeg var landet med alt mit habengut, på et lille meget tarveligt sted midt i den lille by. Det var dog rent og pænt og flinke folk.
Jeg gik en tur i byen som jo ikke er stor, fik set hvorfra båden til Little Corn afgår, og spiste en dejlig grillet fisk i byens førende restaurant. Men hvor er det mærkeligt, at en så lille ø på samme tid kan rumme så meget hæsligt og samtidigt så meget skønt at kigge på!
Her til morgen valgte jeg at skifte til Hotel Picnic Center, som ligger lige på stranden og bare er alt hvad man forstiller sig om et tropisk paradis! Og så er her Wi-Fi - det er næsten blevet en slags narkotika for mig! Frygteligt!
Men temmelig praktisk når man skal planlægge næste skridt. Jeg blev tilbudt at købe en kæmpekonkylie af en gammel fisker, men selvom jeg var fristet måtte jeg takke nej. Den var for tung og kæmpesøstjernerne herunder, var ikke hans :0(
Hvis Nicaragua er fattigt så er denne del af landet nok den fattigste! Befolkningen her ser også noget anderledes ud end i de øvrige egne. Hvor de i Matagalpa var mere præget af indianske træk, er de her tydeligvis efterkommere af flygtede slaver. Mange har fuldstændig afrikansk udseende.
Folk bor simpelthen i faldefærdige rønner, slået sammen af tilfældige blikplader og gamle brædder. Nogle lever dog tilsyneladende godt af fiskeri og turisme - så der er STOR forskel!
I dag har jeg så solbadet lidt, læst og svømmet i det skønne turkisblå caribiske vand, og gået en lang tur - så nu har jeg NÆSTEN set hele øen. Og fundet ud af at det her hotel, som Maria og Victor anbefalede er et af de absolut bedste - og til en rimelig pris. Skønt prislejet herovre er noget højere end i resten af landet. Der er en del nicaraguensere som holder ferie her lige nu. Børnene starter et nyt skoleår her midt i februar.
I morgen går turen med en lille såkaldt panga-båd til Little Corn Island - som navnet antyder en endnu mindre ø, som skulle være det fredeligste man kan forestille sig. Der er ingen biler!!
Biler er ellers et kapitel for sig her i Nica - enten er de store, dyre og flotte - eller nogle vrag man ikke fatter hvordan de får til at køre! Halvdelen kører oven i købet helt uden nummerplade!!
Men PYT de har Jesus med sig overalt :0) Religionen spiller en stor rolle i dette land! Lige meget hvor fattige de små samfund er, findes der altid indtil flere forskellige kirker og trosretninger.
Så gik solen ned efter endnu en dejlig dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar