onsdag den 10. juli 2013

Så er jeg landet....

Lige nu sidder jeg i Ilulissat og nyder midnatssolen til et glas rødvin, så jeg kan sove igen!
Jeg havde en rigtig fin, men trættende tur herop. Vejret viste sig fra sin meget pæne side da vi landene i Søndre Strømfjord - det blev så en smule mere skyet på vej til Ilulissat, men ikke mere end vi stadig kunne nyde isbjergene under indflyvningen.





Min nevø hentede mig i lufthavnen, og tog så på arbejde mens jeg fik et par timer på øjet. Jesper lavede dejlig aftensmad, og bagefter tog han og Erine mig ud på en lille hurtig introduktionstur rundt i byen.
I morgen skal jeg selv lidt rundt i byen, og på en af de korte vandreture. Om aftenen håber jeg at få lov til at være med i Hallen hvor de danser.
På byturen viste Jesper mig hvor ham danskeren, der leder folkedanserne her i byen, bor. Han er nu pensioneret og skærer og sælger Tupilakker fra sit hus, - der må jeg også forbi!
MEN HVOR ER HER SMUKT!!! Og byen er utrolig charmerende med alle de farverige huse. Lige nu foregår der godt nok en vældig hundekoncert lige nedenfor Jespers og Erines hus. Erine siger at de hyler godnat!

Det er nu onsdag d.10. og jeg skal afsted op til isbræen om ca. en halv time. Nu har jeg været her to dage, her er utroligt smukt og en helt speciel duft af is og hav! I går cyklede jeg rundt i byen og fik den rigtig ind under huden! Besøgte Knud Rasmussens museum (han var jo født og opvokset i Jakobshavn, som Ilulissat hed før) og Kunstmuseet.
Og så har der været Grøndlansmesterskaber i Kajakvendinger! Det stod jeg længe og så på. De som deltager får en halv time, hvor de skal lave så mange vendinger som muligt og i forskellig og stigende sværhedsgrad. Helt utroligt hvad de kan!


Slut for nu Jesper er ved at brygge morgenkaffe, og så skal jeg afsted!


- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Ilulissat 08.07.13.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar