Beskaffenheden af vejen var sådan set OK, men aldrig i mit liv har jeg set så mange kæmpestore lastbiler på så lille en vej. Det medførte bl.a. at vi ofte holdt i kø f.eks. fordi vejen krydsedes af et jernbanespor.
Landsbyerne og husene bærer virkelig præg af fattigdom og reminiscenser fra kommunisttiden! Store, utroligt grimme lejlighedskolosser og MASSEVIS af nedlagte forfaldne industribygninger, som blev lukket ned efter Revolutionen i 1989.
FOTO MANGLER. GL. KOMMUNISTINDUSTRI.......
Der er dog stor forskel nogle huse virker OK og velholdte, selvom de nok er små og ydmyge - med små fine jordstykker hvor der både er blomster og buske, og urtehave. De fleste huse ligger langs med vejen, og har et fint vinespalier hen til indgangsdøren. Og selvfølgelig møder vi også (som forventet :o) mange, små hestetrukne kærrer, - men at de også pløjede med træplov og okser havde jeg ikke troet. Men det har vi set flere steder!
Der er dog een ting der er meget påfaldende! Kæmpestore, prangende og nybyggede huse som tydeligvis ikke er beboede. Paul påstår hårdnakket at det er sigøjnere, der tjener styrtende med penge i udlandet på illegal vis, og bygger for at ha noget at vende hjem til.
De fortæller også at der ligefrem findes en mafia, som organiserer tiggeri og rager det meste i egen lomme! Jeg synes det lyder utroligt, men er jo nok lidt for naiv. Men vi så virkelig mange tiggere af forskellig art i Budapest.
Efter ca. 500 km kom vi så til den lille landsby Rossia Montana. Vi fandt også Sorin den lokale mand, som Tika, en ung Couchsurfer vi har haft kontakt med, kendte.
Tika er tidligere spejder og opvokset i samme område som Paul. Han har studeret multi-media design i Danmark. Da han hørte om problemerne i Rossia Montana, besluttede han sig for at tage hertil for at gøre hvad han kunne i kampen mod Canadian Goldmining Cooperation. Så nu arbejder han sammen med Sorin, og har lånt et lille sødt hus af en mand som er flyttet for at arbejde et andet sted i Rumænien. På huset er et skilt der siger " IKKE til salg". Og så cyklede Tika forresten lige hele vejen fra Danmark til Rosia Montana!! Senere har han endda taget turen igen på tandem sammen med en tysk pige, som en slags promotiontur for Rosia Montana.
Sorin er en af de lokale frontkæmpere i protesten mod det canadiske guldmineselskab, der forsøger at få lov til at sprænge nogle af de smukke bjerge i luften for at udvinde guld. Udover det ønsker de også, at alle beboerne i landsbyen flytter, - de har planer om at lave en kæmpestor cyanidsø til spildevand fra guldudvindingen, i en dal i nærheden!!!
Han havde varmet op i sine afdøde forældres hus, og her bor vi så midt imellem både venner og fjender af ham! Hver morgen går vi ned til hans hus, hvor konen har en lille shop med dagligvarer. Så er der lavet solid morgenmad til os, - og om aftenen er der lavet dejlig aftensmad.
Problemet er at der er skabt en masse strid og splid imellem folk i landsbyen.
Guldmineselskabet har købt huse og forflyttet en masse mennesker, for at kunne gå i gang med deres projekt. Også internt i familierne har det skabt en masse splid. Sorins onkel - som faktisk havde været en slags far for ham, fordi hans egen far omkom i en mineulykke da han var baby - valgte at rejse, og er meget fortørnet over at Sorin ikke gør det samme. Så de taler ikke sammen mere. Men Sorin er en utrolig rar og rolig mand, som tilbyder os både logi og alle måltider! Og så er han utrolig glad for at få Paul på besøg, - da han stiller nogle gode spørgsmål med sin indsigt og viden.
Så den lille landsby virker noget spøgelsesagtig. Der er plakater på alle de huse som guldmineselskabet har opkøbt. Men eftersom de er i tydeligt forfald, ses det også uden disse. Det mærkelige er, at nogen faktisk stadig bor i de huse de har fået penge for at forlade!
Endnu mere mærkeligt er at selskabet renoverer nogle af de fine gamle huse - et led i deres psykologiske manøvrer, for at overbevise folk om at der ikke sker noget med stedet, selvom deres hensigt er at sprænge 4 bjergtoppe i luften!
De har virkelig brugt alle kneb for at få folk til danse efter deres pibe! Bl.a. Sendt psykologer for at finde ud af folks mentalitet - de som solgte, fik pengene udbetalt KONTANT i gennemsigtige plastposer, så naboerne kunne se hvad de slæbte afsted med!
Men alt dette har stået på nu i 17 år - og heldigvis føler både Sorin og Tika at canadierne aldrig får lov til at gennemføre projektet!
Den første dag var vi inde og se de gamle antikke guldminer og et lille museum. Der er blevet udvundet guld her i disse mineralrige bjerge siden før romernes tid. Det oprindelige folk - landet blev kaldt Dacia i historisk tid - var højt udviklet og forstod også at udvinde guldet. Man har endda fundet gamle voksbehandlede barkstykker med tekster som fortæller om dette. Noget af det tidligste overhovedet, der eksisterer i verden på skrift. Daciaerne var et meget fredeligt folkefærd, og blev selvfølgeligt overfaldet og udslettet af romerne!
Guld er årsag til meget ondt i denne verden!!
En meget entusiatisk guide viste os minerne og fortalte passioneret om de forskellige udvindingsmetoder og "maskinerne" op gennem tiderne. Uhyre interessant! Her har man jo levet af guldminerne altid, - men uden så ødelæggende effekt på naturen som det der nu truer!
En af dagene var vi oppe i bjergene og så hvordan en kobbermine havde oversvømmet en hel dal med affald fra udvindingen.
DET var noget af en tur! Vi mødte nogle andre som ville med, så Sorin organiserede 2 firehjulstrækkere til at køre os derop. I vores var vi 10 personer og chaufføren kørte totalt vildt - røg og snakkede i mobil og sms'ede alt imens!
Men selve det at se den KÆMPE "slaggesø" - dels kørende og dels til fods - er ubeskriveligt! Man havde simpelthen tvangsforflyttet folk fra landsbyen i dalen, bygget en dæmning ind mod selve kobberminen, for så at fylde op! Den var vel omkring 30 meter dyb og det eneste der var at se af landsbyen var de sidste 2-3 meter af kirkespiret! Dette er jo sket i tiden under kommuniststyret, hvor folk reelt ikke havde mulighed for at protestere.
Det var virkelig en uhyggelig oplevelse, - totalt dødt, tungt gråt slam blev til stadighed pumpet ud! Og da vi kom længst ud i området havde slammet en giftig grøngul / orange farve.
Vi talte med en gammel dame (55 år) som levede af landbrug lige på kanten af dette. De havde et par okser og får og dyrkede grøntsager, kun tomater kunne de ikke dyrke! Hun virkede meget tilfreds, og fortalte uopfordret at de havde fået taget blodprøver, for at se om de fejlede noget. Men de var sunde og raske! Bagefter hørte vi dog fra andre at de rent faktisk også havde fået penge til at flytte for, men alligevel valgt at blive der! Meget mærkeligt!
Nå i det mindste er det da ikke cyanid - men alle mulige andre metaller (vist desværre også tungmetaller som kviksølv). På vejen op til Rosia Montana så vi floden som kom oppe fra det område, - vandet var totalt orange!!
Erika tog en vandprøve som Paul vil prøve at få analyseret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar