lørdag den 8. august 2015

TOGTUREN tværs over Canada.

Jeg kom i fin stil tilbage til Toronto, fik min kuffert tjekket ind uden problemer. Og min lille grønne taske med de nødvendige ting til togturen opbevarede de også gratis!
Så fandt jeg kortet over Toronto og spurtede afsted to AGO = Art Gallery og Ontario - som jeg jo var blevet lidt snydt for sidste søndag! Klokken var kun 13:30 og de havde åbent til 17:30 - så jeg nåede da at se det meste af kunsten.
Særlig interessant var jo Frank Gehry's arkitektur, han har stået for en renovering / ombygning af det indre i de forholdsvis gamle bygninger. Men der var en utrolig masse flot kunst i alle afskygninger - inklusive native canadians og afrikansk kunst. Jeg kunne ikke stå for et billede i den fornemme museums shop, så det blev til et billede af en indfødt kunstner fra et kendt område nord for Vancouver.
Efter museumsbesøget var der tid til at spise en middag, som jeg indtog på en Koreansk restaurant lige i nærheden. Det var usædvanligt godt og jeg fik en sjov oplevelse i tilgift. Samtidig med mig kom en ung asiatisk udseende mand, som jeg tror var lidt Asbergers eller autist.....i hvertfald fald blev jeg udspurgt om alt muligt tværs over bordene, mens han slubrede sin mad i sig. Han for rundt og fotograferede, og fik også spurgt tjeneren ud om alt muligt :o)

Så var der også tid til en lille aftenspadseretur i Toronto. Det øsregnede lige som jeg skulle forlade restauranten, så jeg sad lidt og brugte deres wi-fi indtil det stilnede af. Bagefter lå byen i det smukkeste aftenlys, og bygningerne spejlede sig i de regnvåde gader.
Museet og restauranten lå faktisk næsten i Chinatown, og det var sjovt at gå rundt og se på alle kineserne der handlede i supermarkederne. Jeg var inde for at købe lidt frugt, - og sikken Guds velsignelse af forskellige grøntsager og frugter! Jeg så også nogle fantastiske vægmalerier med kinesisk tema. Bl.a. den kinesiske mur!

Jeg fandt nye veje ned til havnen og tilbage til Union Station hvor jeg var kl 20:30 som anbefalet. Faktisk nåede jeg at blive ret vild med Toronto!
Så var det bare at vente på at klokken blev 10. Alle tavlerne sagde at toget ville afgå til tiden.....HA en lang næse! Først kl 22:45 begyndte de at boarde - de har et system næsten som i lufthavne, så vi havde stået linet op i en laaaang kø i uhyggelig lang tid.

Nå men afsted kom vi. Der var redt op til os der havde bestilt Sleeper Plus, så det var bare med at finde sin plads og kravle til køjs. Det blev nu ikke til meget søvn den første nat.
Næste dag stod jeg op, fik i bad i det lille bitte badeværelse og fik bagefter serveret morgenmad i den fine "Dinner car". Jeg stødte ret snart på Ruby en dame fra Brighton i UK som skulle besøge sin datter i Vancouver. Hun sov næsten lige ved siden af mig. Sleeper Plus betyder at 2 sæder om aftenen bliver forvandlet til køjesenge. Jeg havde heldigvis udbedt mig den nederste. Men det var overhovedet ikke at mærke eller høre, at der sov en ung mand oven over mig. Der blev lagt rene "sheeds" på hver dag - men hvor meget det hjalp på hygiejnen ved jeg ikke for det var bare et stort lagen der blev foldet løst om et dynetæppe. Når personalet havde gjort sengene klar, blev der trukket tykke gardiner for, som man kunne lukke med tryklåse. Madrassen var god og jeg sov upåklageligt de næste nætter! Det var forunderligt at ligge og se ud på Karlsvognen og de andre stjerner der lidt efter lidt flyttede sig.

Toget var udstyret med forskellige vogne, - spisesalonen var rigtig pæn. Og alle måltider blev serveret på stofdug, stofservietter og pænt porcelæn. Både til morgenmad, lunch og dinner var der flere forskellige retter at vælge imellem.
Så var der entertainment vognene, een hvor man kunne sidde ved små borde og spille spil - en anden hvor der var opgang til "domevognen" - det er der man kan nyde mere af udsigten, fordi der er glastag og man er lidt hævet over niveau. Her blev der også underholdt med hyggelige guitar koncerter af en ung fyr, som også - på en stille og underfundig måde - kunne fortælle små historier, og få andre til at medvirke. Virkelig hyggeligt, jeg købte selvfølgelig en kuvert med CD'er han havde lavet. Han havde godt nok hørt om Tønder Festival - og jeg tror næsten jeg fik ham overtalt til at komme til Danmark for at opleve den :o)

Det var en lang tur på 3 dage, men det føltes på intet tidspunkt trivielt! Personalet var overall utroligt søde og imødekommende. Det var utroligt afslappende, og hvis man havde brug for lidt tid til sig selv, kunne man altid finde et fredeligt sted at læse i sin bog eller sysle med andet. Ruby fra England havde medbragt fortrykte tegninger, - sådan nogen i meget små fine mønstre som man så kan fylde farver i efter egen lyst.
En dag hvor jeg trængte til lidt motion, gik jeg hele togets længde - samtlige 24 vogne i så rask et tempo som muligt, lige fra økonomiklassen til den bagerste business class. Det tog 11 minutter - og var også et studie i de forskellige forhold på de tre klasser. Jeg er glad for at jeg ikke valgte økonomi klassen!!
Der var stopfyldte af børnefamilier og drønvarmt. De kunne lægge sæderne lidt ned for at sove, - men måtte selv ha mad med til alle dage. Så der duftede ikke ligefrem af violer :o))

Da vi nåede til Winnipeg i Manitoba, blev alt mandskabet skiftet ud. Diana, en kulsort dame født og opvokset på Jamaica, fortalte begejstret om sin by Winnipeg hvor hun levede med sin mand og børn, og arbejdede 3 døgns skift på toget, ligesom de fleste andre.
Via Rail tilbød en 3 timers sightseeing Tour i Winnipeg, mens de fik læsset affald og lastet nyt personale m.m. - jeg syntes det var lidt dyrt 30 Ca$ - men det viste sig at være alle pengene værd! En rigtig god guide og en by med mange flotte seværdigheder og utroligt flotte parker med både stauder og sommerblomster. Deres Rådhus var helt exceptionelt - påbegyndt i 1912 kort før 1. verdenskrig, bygget i limestone som blev brudt et sted i Manitoba, og hvor man kunne se adskillige fossiler flere steder i mure og pillerne.
Midt i byen var dr også et sted, som fra gammel tid havde været indianernes hellige sted, det var lavet meget smukt nutidigt med indianske symboler. Guiden fortalte at der for ikke længe siden var omkommet 2 unge piger af de indfødte, og begravelseshøjtideligheden var blevet afholdt midt i byen på denne plads - The Forks.

Det eneste der var at klage over, var at informationsniveauet ikke var for godt. Først blev vi ikke orienteret om hvorfor vi ikke kom afsted til tiden i Toronto, og når man spurgte "hvorfor" til personalet der stod og hang i nærheden af køen - fik man det svar at "det kører kl 23".....
Nå men afsted kom vi da og senere fik vi så at vide, at det var aircondition'en som var årsagen. Om de helt havde fået det ordnet tvivler jeg på, i hvert fald kørte det for fulde hammer, så en del af os frøs jammerligt, - godt jeg havde taget mine lange tykke bukser og fleestrøje med.
I det hele taget er det velkendt at der er mange forsinkelser på den tur, jeg havde dog læst om det i forskellige anmeldelser og var forberedt på det. Det skyldes at godstogs companiet ejer sporene, så ViaRail må vige hver gang der kommer godstog.

Men vi nåede da til Jasper med kun 2 timers forsinkelse, nu håber jeg bare at det ikke er alt for forsinket når vi skal afsted mod Vancouver. Så risikerer jeg at det bliver mørkt mens vi kører igennem den sidste del af Rocky Mountains. Det ville være møg ærgerligt, - men jeg har nu været så heldig med alting hele vejen igennem, så måske forfølger heldet mig stadigvæk!?
Det var interessant at følge de forskellige landskaber fra decideret prærie med flade græs - og kornmarker, til vi nåede begyndelsen af the Rockies, med bjerge i det fjerne, dybe floder og slugter.








- Posted using BlogPress from my iPad

1 kommentar: