mandag den 15. januar 2018

Pune hos Vandana og Joseph.

Mandag d. 8. Januar kom jeg så til Pune. Vandana er.  En af de “gamle” couchsurfere som tidligere var moderator af Pune CS community. Hun rejser rigtig meget og ofte alene, - ellers sammen med nogle veninder. Hendes mand orker ikke at rejse, - det har han gjort så rigeligt med sit arbejde, siger han! Han har iøvrigt også for 5 måneder siden gennemgået en stor hjerteoperation, og bliver derfor hurtigt træt. De er begge i midt 50’erne og har en hjemmeboende søn i huset. Sød og veluddannet fyr, som spiller en masse golf og vinder fine præmier! De har også en datter i England som studerer og arbejder der.

Huset de bor i har 3 lejligheder, men er ikke udstyret med vagter og absolut lukkede porte som hos Sheila i Mumbai. Det er en fin, velindrettet og pæn ren lejlighed, der bærer præg af alle Vandanas rejser til fjerne steder. Smagfulde billeder og skulpturer. Der er en kærlig atmosfære i hjemmet, de er meget venlige og imødekommende - men jeg bliver ikke vartet op på nogen måde, bortset fra en krop the om morgenen, som jeg selv må lave. Det er første gang jeg har oplevet dette, men det er helt OK! Det er også første gang jeg har sovet på en madras på gulvet i en stue...hvilket også er helt OK. Bare folk er flinke og rare, og DET var de! Og der var masser af restauranter lige omkring hjørnet, så jeg sultede ikke. 😄  På 2. dagen hjalp de mig med at få arrangeret en guidet tur med en bus rundt til alle de mest interessante seværdigheder i Pune. Det var en rigtig god tur - selvom den begyndte lidt træls! Først kunne jeg ikke betale på nettet med mit Master kort, - tilsidst betalte Vandana og fik så pengene i kontanter. Da taxien endelig havde fundet hvor opsamlingsstedet var, blev jeg sat af og kom hurtigt i tvivl om det var det rigtige sted! Det var det IKKE...men et par små søde skolepiger viste mig rundt om hjørnet til det museum hvor turen skulle starte.  Det med taxichauffører er faktisk det største problem på denne tur! De forstår ikke engelsk og kan heller ikke læse en adresse!  Så var bussen lige 3 kvarter forsinket...hvilket betød at jeg fik studeret legepladsen og børnene på den nærliggende skole. Godt tidsfordriv!!  Den engelsktalende guide havde de også lige glemt at fortælle IKKE var der den dag....så jeg var glad for at der var et par søde unge mennesker der ville og kunne oversætte.  Der var mange spændende besøg til forskellige templer, et gammelt fort, et museum indeholdende en fantastisk samling af antikviteter af alle slags. Men højdepunkterne var nu den Japanske Have....en stille oase midt i den støvede og hektiske by - OG Agakhan Palace hvor Mahatma Gandhi blev interneret sammen med sin hustru og sekretær af den engelske kolonimagt, der ikke syntes om hans bevægelse “den tavse revolution”! Hustruen døde under opholdet og blev kremeret i et hjørne af den smukke park der hører til paladset. Asken af hende og adoptivsønnen er stadig opbevaret på bådpladsen i et par store marmor krukker.  Fra Pune gik turen videre til Ganesh i Wardha, en tur på 15 timer! Det var kun muligt at får en mellem køje på langs ad gangen, - DET gør jeg helst ikke igen! Men ellers var turen hyggelig med snak og hjælp fra de andre passagerer. Alle synes vist jeg er lidt eksotisk med mit hvide / grå hår. 😂 

mandag den 1. januar 2018

Kopier linket til en browser.

Tjaee... så blev jeg SÅ klog. Man kan ikke bare klikke på linket...man skal kopiere og indsætte det in en browser. Og så glemte jeg lige at fortælle at min tur rundt i Indien foregår med tog.
Det var noget af en hurdle at finde ud af hvordan man bestiller billetter. Men det lykkedes tilsidst og nu har jeg da både booket og betalt for togture så langt som til Chennai. Det er rørende billigt at rejse med tog, og man kan vist godt glemme det der billede vi har i hovedet, af fuldstændig overfyldte tog, hvor folk hænger på siderne og sidder på taget. Hvis nogen læsere skulle være interesseret, så tag et kig på denne hjemmeside:

www.seat61.com/india.htm                   igen...copy / paste!!!  😄

SIKKEN en start på 2018....


Kuffertpakning er nu en helt speciel diciplin! Jeg tror aldrig helt jeg lærer at begrænse mig! Nu er det efterhånden blevet 2. januar og kl er 01.10.
I morgen kl MEGET TIDLIGT går det med toget mod København. Her skal jeg først lige mødes til en kop kaffe med mine veninder Hanne og Yamuna, som er fra Indien. Yamuna er på besøg hos sin søn og svigerdatter i København, og har inviteret mig til at bo hos sig et par dage når hun er hjemme i Chennai igen.

Hvis man klikker på linket nedenfor, kommer der et kort over Indien...(tror jeg da nok...man er jo ikke en ørn til det der IT 😁)

Min plan ser foreløbig sådan ud: Mumbai, Pune, så nordøst mod Wardhaa (tæt på Nagpur) - derfra sydpå mod Hyderabad - mod øst til Chennai. Derfra lidt ned langs kysten mod Pondicherry og Tarangambahdi = Trankebar den gamle danske handelsstation. Ind i landet igen til Madurai - sydpå til den yderste spids Kanyakumari. Her skal jeg besøge en ashram (børnehjem) som jeg støtter igennem Aktion Børnehjælp i København.
Derfra  går det op langs kysten til Trivandrum og  Allapuzzha hvorfra jeg håber at kunne sejle på The Backwaters helt op til Kochin. Så trænger jeg vist til en lille badeferie inden jeg flyver hjem fra Cochin d. 13. februar.

https://www.albatros-travel.dk/destinationer/asien/indien/kort

Jeg glæder mig helt vildt til at komme ned i solen og varmen - og til at møde en masse spændende couchsurfere og en helt anden kultur.




onsdag den 6. december 2017

Nu også med mulighed for oversættelse :-)

Så lykkedes det mig katten knurreme at finde ud af, hvordan man tilføjer en knap til oversættelse! DET er jeg glad for...så nu kan både gamle og nye udenlandske venner følge mig, og I må også gerne komme med kommentarer. TAK 💖👍

tirsdag den 14. november 2017

INDIEN...nu går min drøm snart i opfyldelse.

3. Januar 2018 hopper jeg på flyet i København, og lander forhåbentlig sikkert i Mumbai næste dag ved middagstid. 

Først skal jeg dog mødes med Yamuna i København. Hun er indisk dame fra Chennai som ofte besøger sin søn og svigerdatter i København. Jeg håber vi også mødes i Chennai, når jeg engang omkring d. 24. Januar kommer dertil. I Mumbai skal jeg bo et par dage hos Sheila, en rar Couchsurfer på ca. min alder, hun har lovet at vise mig lidt rundt. 

Det er jeg glad for, - alle siger at Indien er lidt af en mundfuld i starten! 😉🙏🏻🌞



lørdag den 8. august 2015

TOGTUREN tværs over Canada.

Jeg kom i fin stil tilbage til Toronto, fik min kuffert tjekket ind uden problemer. Og min lille grønne taske med de nødvendige ting til togturen opbevarede de også gratis!
Så fandt jeg kortet over Toronto og spurtede afsted to AGO = Art Gallery og Ontario - som jeg jo var blevet lidt snydt for sidste søndag! Klokken var kun 13:30 og de havde åbent til 17:30 - så jeg nåede da at se det meste af kunsten.
Særlig interessant var jo Frank Gehry's arkitektur, han har stået for en renovering / ombygning af det indre i de forholdsvis gamle bygninger. Men der var en utrolig masse flot kunst i alle afskygninger - inklusive native canadians og afrikansk kunst. Jeg kunne ikke stå for et billede i den fornemme museums shop, så det blev til et billede af en indfødt kunstner fra et kendt område nord for Vancouver.
Efter museumsbesøget var der tid til at spise en middag, som jeg indtog på en Koreansk restaurant lige i nærheden. Det var usædvanligt godt og jeg fik en sjov oplevelse i tilgift. Samtidig med mig kom en ung asiatisk udseende mand, som jeg tror var lidt Asbergers eller autist.....i hvertfald fald blev jeg udspurgt om alt muligt tværs over bordene, mens han slubrede sin mad i sig. Han for rundt og fotograferede, og fik også spurgt tjeneren ud om alt muligt :o)

Så var der også tid til en lille aftenspadseretur i Toronto. Det øsregnede lige som jeg skulle forlade restauranten, så jeg sad lidt og brugte deres wi-fi indtil det stilnede af. Bagefter lå byen i det smukkeste aftenlys, og bygningerne spejlede sig i de regnvåde gader.
Museet og restauranten lå faktisk næsten i Chinatown, og det var sjovt at gå rundt og se på alle kineserne der handlede i supermarkederne. Jeg var inde for at købe lidt frugt, - og sikken Guds velsignelse af forskellige grøntsager og frugter! Jeg så også nogle fantastiske vægmalerier med kinesisk tema. Bl.a. den kinesiske mur!

Jeg fandt nye veje ned til havnen og tilbage til Union Station hvor jeg var kl 20:30 som anbefalet. Faktisk nåede jeg at blive ret vild med Toronto!
Så var det bare at vente på at klokken blev 10. Alle tavlerne sagde at toget ville afgå til tiden.....HA en lang næse! Først kl 22:45 begyndte de at boarde - de har et system næsten som i lufthavne, så vi havde stået linet op i en laaaang kø i uhyggelig lang tid.

Nå men afsted kom vi. Der var redt op til os der havde bestilt Sleeper Plus, så det var bare med at finde sin plads og kravle til køjs. Det blev nu ikke til meget søvn den første nat.
Næste dag stod jeg op, fik i bad i det lille bitte badeværelse og fik bagefter serveret morgenmad i den fine "Dinner car". Jeg stødte ret snart på Ruby en dame fra Brighton i UK som skulle besøge sin datter i Vancouver. Hun sov næsten lige ved siden af mig. Sleeper Plus betyder at 2 sæder om aftenen bliver forvandlet til køjesenge. Jeg havde heldigvis udbedt mig den nederste. Men det var overhovedet ikke at mærke eller høre, at der sov en ung mand oven over mig. Der blev lagt rene "sheeds" på hver dag - men hvor meget det hjalp på hygiejnen ved jeg ikke for det var bare et stort lagen der blev foldet løst om et dynetæppe. Når personalet havde gjort sengene klar, blev der trukket tykke gardiner for, som man kunne lukke med tryklåse. Madrassen var god og jeg sov upåklageligt de næste nætter! Det var forunderligt at ligge og se ud på Karlsvognen og de andre stjerner der lidt efter lidt flyttede sig.

Toget var udstyret med forskellige vogne, - spisesalonen var rigtig pæn. Og alle måltider blev serveret på stofdug, stofservietter og pænt porcelæn. Både til morgenmad, lunch og dinner var der flere forskellige retter at vælge imellem.
Så var der entertainment vognene, een hvor man kunne sidde ved små borde og spille spil - en anden hvor der var opgang til "domevognen" - det er der man kan nyde mere af udsigten, fordi der er glastag og man er lidt hævet over niveau. Her blev der også underholdt med hyggelige guitar koncerter af en ung fyr, som også - på en stille og underfundig måde - kunne fortælle små historier, og få andre til at medvirke. Virkelig hyggeligt, jeg købte selvfølgelig en kuvert med CD'er han havde lavet. Han havde godt nok hørt om Tønder Festival - og jeg tror næsten jeg fik ham overtalt til at komme til Danmark for at opleve den :o)

Det var en lang tur på 3 dage, men det føltes på intet tidspunkt trivielt! Personalet var overall utroligt søde og imødekommende. Det var utroligt afslappende, og hvis man havde brug for lidt tid til sig selv, kunne man altid finde et fredeligt sted at læse i sin bog eller sysle med andet. Ruby fra England havde medbragt fortrykte tegninger, - sådan nogen i meget små fine mønstre som man så kan fylde farver i efter egen lyst.
En dag hvor jeg trængte til lidt motion, gik jeg hele togets længde - samtlige 24 vogne i så rask et tempo som muligt, lige fra økonomiklassen til den bagerste business class. Det tog 11 minutter - og var også et studie i de forskellige forhold på de tre klasser. Jeg er glad for at jeg ikke valgte økonomi klassen!!
Der var stopfyldte af børnefamilier og drønvarmt. De kunne lægge sæderne lidt ned for at sove, - men måtte selv ha mad med til alle dage. Så der duftede ikke ligefrem af violer :o))

Da vi nåede til Winnipeg i Manitoba, blev alt mandskabet skiftet ud. Diana, en kulsort dame født og opvokset på Jamaica, fortalte begejstret om sin by Winnipeg hvor hun levede med sin mand og børn, og arbejdede 3 døgns skift på toget, ligesom de fleste andre.
Via Rail tilbød en 3 timers sightseeing Tour i Winnipeg, mens de fik læsset affald og lastet nyt personale m.m. - jeg syntes det var lidt dyrt 30 Ca$ - men det viste sig at være alle pengene værd! En rigtig god guide og en by med mange flotte seværdigheder og utroligt flotte parker med både stauder og sommerblomster. Deres Rådhus var helt exceptionelt - påbegyndt i 1912 kort før 1. verdenskrig, bygget i limestone som blev brudt et sted i Manitoba, og hvor man kunne se adskillige fossiler flere steder i mure og pillerne.
Midt i byen var dr også et sted, som fra gammel tid havde været indianernes hellige sted, det var lavet meget smukt nutidigt med indianske symboler. Guiden fortalte at der for ikke længe siden var omkommet 2 unge piger af de indfødte, og begravelseshøjtideligheden var blevet afholdt midt i byen på denne plads - The Forks.

Det eneste der var at klage over, var at informationsniveauet ikke var for godt. Først blev vi ikke orienteret om hvorfor vi ikke kom afsted til tiden i Toronto, og når man spurgte "hvorfor" til personalet der stod og hang i nærheden af køen - fik man det svar at "det kører kl 23".....
Nå men afsted kom vi da og senere fik vi så at vide, at det var aircondition'en som var årsagen. Om de helt havde fået det ordnet tvivler jeg på, i hvert fald kørte det for fulde hammer, så en del af os frøs jammerligt, - godt jeg havde taget mine lange tykke bukser og fleestrøje med.
I det hele taget er det velkendt at der er mange forsinkelser på den tur, jeg havde dog læst om det i forskellige anmeldelser og var forberedt på det. Det skyldes at godstogs companiet ejer sporene, så ViaRail må vige hver gang der kommer godstog.

Men vi nåede da til Jasper med kun 2 timers forsinkelse, nu håber jeg bare at det ikke er alt for forsinket når vi skal afsted mod Vancouver. Så risikerer jeg at det bliver mørkt mens vi kører igennem den sidste del af Rocky Mountains. Det ville være møg ærgerligt, - men jeg har nu været så heldig med alting hele vejen igennem, så måske forfølger heldet mig stadigvæk!?
Det var interessant at følge de forskellige landskaber fra decideret prærie med flade græs - og kornmarker, til vi nåede begyndelsen af the Rockies, med bjerge i det fjerne, dybe floder og slugter.








- Posted using BlogPress from my iPad

Windsor

Så blev det fredag d. 28. Juli og jeg er på toget til Windsor! På vej til Maria Belenkova - som viste sig at være nøjagtig den rare person, som jeg havde på fornemmelsen, efter at vi har korresponderet igennem næsten et år. Hun er af jødisk afstamning - hvilket faktisk var årsagen til at vi igen optog vores korrespondence. Hun skrev nemlig til mig igen, og ønskede Godt Nytår og "kondolerede" med terror handlingerne i København omkring den jødiske synagoge.
Hun er også vegetar og har, for mig at se (desværre) symptomer på en alvorlig neurologisk lidelse. Hun har lidt "dropfod" og fuldstændig mangel på muskler i sine hænder. (Jeg husker det ikke helt, men frygter at det kan være tegn på begyndende ALS!!) Vi berørte kun emnet ganske kort, jeg ville ikke "snage" - og hun syntes ikke selv det var det store problem...."jeg har jo ikke ondt" som hun sagde! Måske er det derfor, hun også går meget op i alternativ behandling og medicin.

Hun hentede mig på stationen og vi kørte hjem hvor hun bor. Windsor er den sydligste by i Canada og ligger ned til det stræde der løber mellem Lake Huron og Lake Erie. Grænsen til USA går ned midt igennem søerne.
Huset ligger i udkanten af byen i et traditionelt villakvarter, - jeg kan godt lide den stil de har med åbne forhaver, her er ikke afværgende hække der lukker hus og mennesker inde! Alle veje går vinkelret på hinanden, så det er let at finde vej - på enkelte større veje ligger små butikker og restauranter. Langs alle villaveje er der beton fortove og store skyggende træer. Skønt - når man skal spadsere i 30 graders varme! Alle huse har en veranda, og flere ynder at sidde der i skyggen.
Men IKKE hos Maria! Hun har en lille veranda til baghaven, hvor hun hygger sig. Selve huset og indretningen er lidt mørk og rodet, og ingen døre må være åbne p.g.a. fluerne, - gardinerne er trukket for hele døgnet p.g.a. varmen. Så ind i mellem er jeg ved at få lidt klaustrofobi :o)

Windsor er måske en lidt kedelig provinsby, men den har en af de flotteste havnefronter jeg længe har set! Her er flot skulpturpark og ind i mellem flotte blomsterbede og springvand - udsigten til Detroits skyline er formidabel. En dag lejede jeg en cykel og kørte alle de 5-8 kilometer, og endte ved broen der fører over til Detroit. Karakteristisk er at samtlige bænke er doneret af private, som har fået indgraveret navne på afdøde familiemedlemmer som de på den måde vil sætte et minde. Mange af blomster anlæggene og skulpturerne er også private donationer.

Tilbage til Maria - hun er af russisk afstamning og besluttede allerede som teenager at hun IKKE ville blive boende i Rusland! Som 22 årig tog hun afsted og meldte sig som russisk flygtning til myndighederne i Canada. Jeg er ikke helt klar over hvilken uddannelse hun havde, men i hvert fald var hun i stand til at forsørge sig selv. Hun kom sammen med sin mand og deres søn Ilia, - efter nogen tid fik hun også overtalt sine forældre til at emigrere.
De bor nu i huset lige ved siden af, - faderen har mange talenter og fik straks mange opgaver. Jeg så en bog med billeder af smykker han har designet og fremstillet, på trods af at han ikke var uddannet guldsmed! Maria fortalte at moderen ikke rigtig har lært det engelske sprog, og heller ikke rigtig har haft arbejde. Men jeg tror at de har et meget tæt og kærligt forhold.
Marias søn Ilia var på sommerlejr, så ham mødte jeg desværre heller ikke. Hun fortalte dog, at der var lidt problemer med ham. Han var den urolige type som ikke altid tog et nej for et nej. Og desværre kom han ikke alt for godt ud af det med Herb! Men jeg boede i hans værelse, det var jeg glad for. Det ER rarest for alle parter at gæsten / couchsurferen kan trække sig lidt tilbage.

Maria blev skilt fra sin russiske mand, - hvor hurtigt efter ankomsten til Canada ved jeg ikke, - men i hvert fald blev hun vildt forelsket i Herb - en 24 år ældre mand, som hun fik Sophie med for 6 år siden.
Herb er nu 62 Maria 38 og de lever et meget specielt åbent forhold, idet Herb's kone Anne accepterer at han bruger meget tid i Marias hus, - og også har Sophie 3 dage om ugen hos dem.
Maria fortæller at hans kone nok er bange for at blive ensom, hvis hun forlader Herb. Og at han tydeligt har sagt, at han ikke opgiver hverken Maria eller barnet! De har ingen børn - det har hun aldrig haft lyst til. I hvert tilfælde forguder Herb Sophie (OG Maria) og det var også mit indtryk at Anne kommer fint ud af det med både Sophie og Maria.
Herb og hans kone rejser - og har rejst rigtig meget næsten overalt i verden. Han er tidligere journalist, har arbejdet ved radioen og skrevet lokalhistoriske bøger. Han virker som en intelligent og karismatisk person, og har en herlig humor! Selvom han er lidt vingeskudt lige nu efter et uheld på tennisbanen, hvor han læderede sin hæl.


Vejret har været utroligt varmt og fint alle steder hvor jeg har været indtil nu!
Jeg havde en del planer om hvad jeg ville lave og se omkring Windsor, - men blev temmelig skuffet da det viste sig at der absolut IKKE er andre transport former end privat bil!!!
Derfor er jeg taknemmelig for at Maria syntes, hun ville køre mig omkring til forskellige seværdigheder. Men det fik mig også til at føle mig lidt som en belastning for hende. Næste gang jeg rejser skal jeg huske mit kørekort, så jeg har mulighed for at leje en bil!! Jeg ærger mig over at jeg ikke har tænkt på det.

Om lørdagen kørte vi til Amherstburg, et meget spændende historisk sted på linje med Dybbøl. Her kæmpede briterne i alliance med de indfødte mod amerikanerne i nogle vældige slag tilbage omkring 1812.
De levendegør historien på en fin måde, og i et restaureret hus fra den tid, var der et fint lille museum. Vi var heldige at komme lige som de var begyndt på et lille show, der viste hvordan de ladede og skød med sortkrudt dengang.
I et hus kopieret fra den tid, men bygget op på det oprindelige sted, kunne man se hvordan soldaterne og deres overordnede havde levet. Det var nogle meget entusiastiske unge mennesker, som optrådte i de gamle uniformer og klædedragter. Soldaterne skulle selv lave maden, og børn havde mulighed for at forsøge sig med at bage en slags pandekage over åben ild.

Om fredagen havde Maria arrangeret International Potluck Party igennem FaceBook - det var vældig hyggeligt! Der kom ca 18 mennesker og vi var mindst 10 forskellige nationaliteter.

Lørdag var hun så sød at køre en udflugt tur til Point Pelee National park, som er et af de steder jeg virkelig gerne ville besøge. Vi pakkede en picnickurv med resterne fra fredagens kalas, det var helt fint. Der var ca. 50 km dertil og det var bestemt en fin eftermiddag - men jeg kunne ha brugt flere dage på at cykle rundt derude! Der er nogle sumpede søer hvor man havde bygget en kæmpestor gangbro og et udsigtstårn. Der var mange flotte åkander og nøkkeroser, - og vi så også en lille sumpskildpadde. Vi kørte lidt længere ud mod spidsen og måtte så parkere ved et stort informationscenter, hvor de iøvrigt havde nogle slankeeksperter til at vise de truede arter og fortælle om dem. Meget interessant.
Det viste sig at Maria ikke er vant til at færdes så meget i naturen. Så der var meget piveri med Sophie, da hendes far havde fortalt at vi man skulle passe på med flåter, når man gik i højt græs og i skoven. Så vi tog et lille futtog der tog os næsten helt ud på det yderste punkt. Det plejer at være en sandbanke som ligner Grenen, og er det absolut sydligste punkt i Canada - 42. breddegrad på højde med Rom og Barcelona. I dag var vandet dog meget højere oppe, så det nåede næsten de yderste små buske, sikkert på grund af en ret kraftig blæst. Maria fortalte at sidst hun havde været der, havde kunnet gå langt i sandet før de nåede vandet. Det tog dem godt nok lang tid at overvinde sig til at få skoene af og gå lidt i vandkanten :o)


Søndag var vi så en tur i Detroit for at se DIA = Detroit Institute of Art - en fantastisk oplevelse! Særlig at se Diego Rivera's vægmalerier! Selvom han var erklæret kommunist, bad Henry Ford ham om at bemale et kæmpestort rum midt i den smukke bygning. Alle fire sider beskriver samfundsudviklingen som han så den i 30'erne - og den måde museet valgte at formidle det på var enestående! Med en iPad i hånden kunne man finde forskellige udsnit af malerierne, og så blev der forklaret med en meget tydelig stemme og af forskellige hvad der var Rivera's tanke med netop dette. De havde også på iPaden fotografier og udtalelser fra folk fra den tid, og hvad de tænkte om kunsten. Flot lavet! De gange jeg ellers har prøvet den slags elektroniske informationer, er jeg ofte blevet skuffet.

Mandag var officiel "civic holiday" så Maria skulle ikke på arbejde. Jeg blev tilbudt at komme med Sophie hjem til hendes far og Anne. Det var meningen at vi skulle ha sejlet en tur på Belle River i hans båd, men da det viste sig at blæse for meget, valgte jeg at tage en afslappet dag til at pakke, læse lidt og gå en tur i nabolaget.

Da Herb bragte Sophie hjem igen syntes jeg at fornemme, at det ikke er helt uproblematisk at leve som de gør. Først bad Maria om jeg ville gå en lille tur, - de havde vist noget der skulle drøftes under fire øjne. Men så blev det til om jeg ville se efter Sophie i stedet, og så gik de en tur......

Nå næste dags morgen kørte vi Sophie i day-care og Maria satte mig af ved stationen. Det var på mange måder en rigtig god oplevelse at besøge Maria.


- Posted using BlogPress from my iPad