mandag den 29. juli 2013

SNYDT IGEN!!

Så er det blevet fredag d. 26. og klokken er 16:00!!!
Selvfølgelig kom vi ikke afsted, flyet var ikke landet i aftes men omdirigeret til Kangerlussuaq. Efter at ha tjekket ind 05:45 og ventet i et par timer, blev vi sendt tilbage til hotellet, med besked om at vi får informationer kl 19 i aften.
Nå men det havde da den fordel at vi fik noget ordentlig morgenmad - tilbage på mit "gamle" værelse, som da heldigvis ikke var blevet rørt ved, og sov nogle timer før frokost.


Det er godt nok ved at være træls nu. Jeg strikker og strikker og ser dødsyge amerikanske serier i TV. Jeg har overhovedet ikke lyst til at gå ud i tågen, som veksler i styrke hele tiden. Jeg tvivler på vi kommer afsted i morgen tidlig, hvis tågen ikke letter kan flyet jo heller ikke komme fra Kangerlussuaq.
Men jeg skal ikke klage det er da værre for alle dem med indtil flere mindre børn, - rent faktisk klarer de det flot. Grønlænderne er vældig afslappede med børn. Og de her var altså rigtig søde!


Så blev det lørdag morgen og der er et hul i skyerne hvor solen svagt titter frem. Vi sidder nu alle i afgangshallen, og er enige om at tredie gang må være lykkens gang!


Og DET var det :0) Nu sidder vi i det chartrede DAT fly og den gode nyhed er at vi flyver direkte København. Så der spares lidt tid ved at vi ikke skal ned i Keflavik. FARVEL GRØNLAND OG TAK for mange gode oplevelser.

Efterhånden var vi ved at føle os som een stor familie, på en måde lidt hyggeligt :0)

Man kender jo ikke folk ved navn, men rubricerer dem efter deres kendetegn: et par lettere arrogante danskere, et ægtepar der har været heroppe til deres søns Stevens bryllup i Igaliko, fra dem (Lars) har jeg en hilsen med til Bodil og Pavia som han har kendt da han boede heroppe.
Så er der det søde grønlandske ægtepar fra Arsuk som hedder Peter og Marie. Peter fortæller med et glimt i øjet om mange ting fra Grønland, hvor han har rejst og været alle steder. Men ingen steder så smukke som Arsuk, der da også betyder "det smukke sted" - jeg sagde til ham at det vil jeg kalde mit sommerhus, for at drille Pavia (deres hus hedder Aasiviik som betyder sommerboplads) Han vil også gerne lære mig grønlandsk, tak hedder Qujanaq - vi ses hedder Takuss!!


Så er der den store tykke mand fra Liverpool som arbejder i guldminen ved Nanortalik. Hyggelig fætter som ærger sig lidt over at ha brugt 4 af sine fridage med at vente på ordentligt flyvejr!
Og de tre generationer: en ældre mand der har sin datter og barnebarn, en stor knægt, med heroppe for at se hvor han arbejdede for mange år siden. De er rigtig søde og vi fik lagt nogle kabaler sammen.

Og så selvfølgelig en hel broget flok af grønlændere i alle aldre, som som er på vej til Danmark med børn og børnebørn for at holde ferie. Hvor er jeg glad for at det var i slutningen af min tur dette skete, - det er da synd for alle dem der har mistet fire dage af deres ferietur til Danmark. Nogle fortalte at de har måttet aflyse et ophold i Djurs Sommerland som børnene havde glædet sig vildt til :0(


Endelig hjemme igen! Og bliver som vanligt modtaget af Hannes glade velkomst!


Haven og bedene omkring fælleshuset ser godt nok noget afsvedet ud. Men IKKE min Ycca Palme i stenbedet! Den har været venlig at vente med at springe ud så jeg også når at få glæde af det skønne syn.


- Posted using BlogPress from my iPad

onsdag den 24. juli 2013

VENTETID.... i Narsarsuaq

Ja - ja - ja det ER JO ALTSÅ Grønland!! Og nu er det blevet onsdag d. 24. Jens's 10 års fødselsdag.
Vi fik en lang næse da vi troede vi skulle afsted med flyet tirsdag kl. 13:05. Tågen og regnen lå tæt så flyet blev aflyst, og vi blev ret hurtigt indkvarteret på Hotel Narsarsuaq, og besked på at der kom noget information ved 19 tiden.


Og kl 19:00 fik vi så at vide at vi IKKE skulle regne med at komme afsted før fredag - altså om 3 dage!!! Det var jo bare lidt surt, når man nu havde indstillet sig på at skulle hjem og virke! Problemet er jo at der er skift i sommerhuset og de nye gæster er vore private......så Gud ske lov for at Trine og Dan vil og kan hjælpe! Christian er jo startet på kemokur igen, og de rejser på ferie på lørdag.


Nå men vi bliver da godt opvartet og jeg har fået et dejligt værelse på hotellet, så nu hvor der er styr på det derhjemme, har jeg besluttet mig for at få så meget ud af det som muligt.
Helt hyggeligt at sidde og strikke mens man ser fjernsyn igen :0) - det gjorde jeg så i går eftermiddags, og fik vasket lidt tøj. Det blev lidt nødvendigt nu!



I dag har jeg så været en tur oppe på Signalhøjen og atter fået et kig ind til indlandsisen. Jeg gik op igennem arboretet, det er virkelig også sjovt og anderledes pludselig at gå igennem en "skov" af træer på ca. 4-5 mtr højde.
Her er også tydelige efterladenskaber fra krigens og amerikanernes tid. Ikke særlig smukt med de gamle betonklodser der ligger forladt og med rustne kabler, jerntønder og alskens skrammel, som ingen åbenbart synes skal fjernes. Men hvor skal de også næsten gøre af det??



Det var lidt sjovt - da jeg stod øverst oppe på Signalhøjen ringede min telefon. Det var Jesper som var blevet ringet op af Air Greenland og spurgt om han kunne give mig besked om at vi skal med flyet fredag morgen kl 8:15 - typisk uorganiseret grønlandsk stil! For de HAVDE altså fået mit mobilnummer!!
Så hvorfor de ikke ringede direkte til mig er mig en gåde, men de havde selvfølgelig hans nummer, fordi jeg havde opgivet det som en evt. mulighed for anden kontakt.


I morgen vil jeg en tur op på højderyggen, der går mod nordøst langs med hele elv-deltaet. Det har jeg fotograferet flere gange fra forskellige vinkler.
Og så må jeg igen ha min kuffert pakket og håbe på at de pessimistiske ikke får ret - de tror nemlig at vejret bliver dårligt fredag, så vi ikke kommer afsted alligevel!


Kommer igen til at tænke på en lang historie der var opslået på vandrehjemmet. Det var om en grønlænder fra Scoresbysund i Østgrønland, der var blevet valgt ind i Landstinget engang i 1961. Han skulle til sit første Landsrådsmøde i Godthåb på Vestkysten, og startede hjemmefra i god tid på hundeslæde....det blev en frygtelig rejse hvor Murphys lov herskede! alt der kunne gå galt - gik galt!
Rejsen førte ham både til København, Reykjavik og USA før han efter ca. 4 måneder var tilbage i Grønland igen. Men da var rådsmådet længe slut og historien slutter med spørgsmålet: - er det noget at sige til at han overvejede om en plads i Landsrådet var den slag bøvl værd!?

Så jeg skal vist ikke klage endnu over at ha fået et par ekstra gratis dage heroppe i det skønne Sydgrønland :0)




- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 23. juli 2013

Narsarsuaq + IGALIKO

Søndag morgen d. 21.juli oprandt med strålende solskin! Jeg blev hentet til tiden - må sige at det fungerer virkelig OK alle mine aftaler med Blue Ice.


Vel ankommet til et rigtigt fint vandrerhjem, satte jeg min bagage i gangen og en seddel på at jeg var gået til Blomsterdalen.


Og sikken tur det blev, her er så ubeskriveligt smukt i sådant et vejr. Der falder en helt særlig ro og fred over en, - de eneste lyde er ens eget åndedræt, fugledes sang, elvenes rislen og ravnenes skrigen.
Igen, igen har jeg fotograferet blomster og flotte udsigter. Og så har jeg fundet flotte Karl Johan svampe, så aftensmaden står på tunfisk i svampegryde med kvan :0)


I går gjorde jeg også et kulinarisk kup - hos et par fiskere tiggede jeg mig til en stor håndfuld lakserogn. Det blev renset og pisket igennem med en gaffel, rørt med lidt salt og sat i køleskabet til morgenmad. Det var rigtig lækkert, men jeg HAR DA ALDRIG før ædt lakserogn i rå mængder til morgenmad :0)

Nu har jeg bestilt morgenmad her på vandrehjemmet i de to dage jeg er her. I morgen aften, efter jeg kommer tilbage fra Igaliko, har jeg besluttet mig for at bestille Grønlandsk Buffet på hotellet. Men nu står den på bad efter en svedig tur i Blomsterdalen - og så ned at se på byen. De fleste bor i betonblokke som ses herunder.


"Byen" - som jo er en gammel amerikansk luftbase - består mest af et hotel og folk der er ansat ved lufthavnen og ved de forskellige rejsebureauer. En dansker jeg talte med, fortalte at her er ca. 120 stemmeberettigede + nogen børn.
På hotellet læste jeg om en dansk hortonom der har indført hårdføre træarter fra forskellige dele af verden, og lavet forsøg på at få dem til at gro heroppe. Der er et område de kalder arboretet, og det ses tydeligt også omkring husene at her er der virkelig træer som er over mandshøjde. Det ses vist ikke mange andre steder i Grønland.


Her til aften er der blæst en kraftig fønvind op, det er noget med den kolde luft fra indlandsisen der møder den varme luft fra dalen...o.s.v. - men det er på ingen måde koldt. Det er hyggeligt her i fællesrummet, jeg strikker og hører Vivaldi på iPad'en, nogle af forskerne arbejder med deres vandprøver. To spaniere sidder og laver noget husflidsarbejde, der ligner det grønlænderne laver - en far og hans voksne søn. Faderen er kajakinstruktør for spanske turister og har været her i tre sæsoner, men taler stort set intet andet end spansk. Så jeg får lige trænet lidt af mit spanske :0)


Søndag aften endte med den flotteste solnedgang, som vi selvfølgelig alle skulle ud og fotografere!


Så er det blevet mandag morgen d.22. juli og vejret er stadig let blæsende. Pludselig kommer John vandrehjemsbestyreren og fortæller at de må aflyse turen, fordi det blæser for meget ved Itelleq hvor vi skal sejle til. ØV ØV ØV!!
Men en halv time efter bliver det hele vendt til glæde - de har en anden og større båd der kan sejle i stedet. Så nu skal jeg bare ha pakket nogle få ting og så må jeg overnatte derovre i stedet for her. Forhåbentlig kommer vi så tilbage i så god tid at jeg når flyet hjem!!

Ja det blev da lidt af en sejltur, rimelig høj søgang men heldigvis en kort tur på 25 minutter. Båden ligner nærmest en bus, som den jo egentlig også fungerer som.


Undervejs mødte vi et marinefartøj med en helikopter på dækket. De eftersøger en lokal som har været sejlet ud for nogle dage siden, hvor vejret også pludselig blev dårligt! Jeg håber virkelig de finder ham.

I Itelleq blev jeg hentet af en fra hotellet, det havde jeg valgt - i stedet for at gå de 4 kilometer med bagagen, selv om jeg kun har nogle få ting med herover. Mit højre knæ, lår og hofte - eller hvad pokker det nu er, gør bare pokkers ondt. Træls! - men det er jo nok lidt overanstrengt.
Med slidgigt i hoften må jeg jo nok til at indstille mig på, at jeg ikke kan løbe så stærkt og så langt mere :0(


Igaliko har ry som den smukkeste bygd i Grønland - her er bestemt også smukt med bølgende græsmarker og smukke stenhuse, som i sin tid er bygget af sten fra de gamle ruiner. Men jeg synes nu også de små fiskersamfund, jeg så på vestkysten fra kystbåden,var maleriske med husene der lå som farveklatter op ad fjeldsiderne.


Her i Igaliko er der fundet fine ruiner fra vikingetiden, en canadisk journalist og fotograf er i gang med at lave en stor udsendelse om vikingerne. Hun og holdet har været både i Norge og Roskilde og flere andre steder for at få projektet færdigt. Der er også nogle fra udsendte danskere der er ved at reparere mindepladen der sat over en eller anden gammel biskop man har fundet i en grav. Og man må da sige at de arbejder r.... ud af bukserne!!


Vejret er stadig blæsende og overskyet, men lige nu har vi været mange forsamlede her i vandrehjemmets køkken / alrum. Svenskere, schweizere, franskmænd og så et dansk par der havde forsøgt at vandre fra Qaqortoq og helt herud med telt o.s.v.
De havde simpelthen måttet opgive fordi der ikke var afmærket nogen rute, de lader ellers til at være ret rutinerede vandrere. Så det var da godt jeg ikke kastede mig ud i det, hvad jeg ganske kort havde overvejet!!

Svenskerne, det danske par og jeg gik alle til hotellet og fik aftensmad. Dejlig Karl Johan suppe og paneret ørredfisk - lækkert!


Da vi kom tilbage til vandrehjemmet, havde vi en hyggelig aften sammen det franske ægtepar som er utrolig sympatiske. De tager den omvendte tur med kystbåden til Ilulissat og ville gerne se mine billeder derfra. Så de blev glade da de så hvor pænt der var ombord, men desværre måtte jeg jo fortælle dem at maden ikke er "gastronomi"!
Pudsigt - de havde også rejst i Nicaragua i december og januar, men var nu utrolig berejste på den interessante, self-made måde.
Alle taler bare engelsk indbyrdes så alle forstår hvad der bliver sagt, - rigtig international, mellemfolkelig hygge :0)

Så er min Grønlandsrejse ved at være slut, - i morgen tidlig går båden tilbage til Narsarsuaq. Så har jeg to timer til et ordentligt bad, pakke og komme med flyet. Så bliver det spændende om jeg når nattoget til Sønderborg.

Og nu sjaskregner det her i Igaliko! For første gang på denne rejse - jeg har bare været utrolig heldig med godt vejr, det er jeg taknemmelig for.

Qassiarsuk - BRATTAHLID

Jeg må være født under en heldig stjerne! Fredag morgen d. 19. Juli i Qaqortoq skinnede solen igen fra en næsten skyfri himmel, så jeg besluttede mig for at bestige Storfjeldet lige bag Højskolen. Der var godt nok ikke nogen markeret sti, men en fra personalet udpegede en mindre top, jeg skulle holde kurs mod i begyndelsen, for derefter at gå mod venstre for at komme op på den højeste top.
Så afsted gik det på mine, i forvejen, godt ømme knæ! Jeg tænkte at hvis jeg blev alt for meget i tvivl, måtte jeg jo bare vende om. Jeg skulle jo være sikker på at være nede og ude i heliporten senest kl 16:15. Billedet herunder er taget aftenen før. Jeg eksperimenterer lidt med cameraet.


Men kors i hytten hvor var der mange myg! Alle de små smeltevandssøer er sikkert helt ideelle for udklækningen. Jeg har rigeligt med myggespray på, så det egentlig ikke fordi de stikker. Men de svirrer om hovedet på een så man får dem ind i både ører, næse og mund - meget ubehageligt! Så her var jeg glad for en myggehat, som heldigvis også mange andre både indfødte og turister går med. Ellers ville jeg føle mig temmelig idiotisk :0)



Nå men et godt stykke oppe,hvor jeg rigtig skulle til at klatre opad, stod jeg alligevel og var i tvivl. Det er bare med at vende sig om og se tilbage for at tage bestik af hvilken vej man kom, og prøve at bide mærke i nogle fixpunkter! Og så sker der det, at der kommer to kvinder og et stor skolepige imod mig. De taler dansk og jeg spørger dem lidt til råds.

" Du kan bare følges med os" - siger den ene som tydeligvis er meget erfaren, og det gjorde jeg så. Og sikken et held! De to kvinder vidste alt om bjerget og alle blomster og dyr der fandtes. Så jeg fik forklaret navnene på alle smukke blomster vi mødte, faktisk nogen ret forskellige fra dem jeg havde set i Eqi og omkring Ilulissat.





Der var både Rosenrod - som er god til snaps, Vibefedt - som er lille bitte og minder om viol, men med helt anderledes blade og Satyrblomst - en lille smuk, gul Orkide. Der var også masser af enebær, som Heidi plukkede sammen med masser af de små arktisk birk, hun er dygtig til at binde blomsterkranse og strikke i moskusuld, fortalte Buuti.
Så var der Grønlandsk Post med smukke flødefarvede blomster, som havde en utrolig akromatisk duft. Jeg havde set den før, men troede at det var en slags Azalea.
Buuti, som hende jeg talte mest med hed, fortalte mig det grønlandske navn som betød "den der ligner en kajak" - fordi bladene havde kajakfacon. Faktisk havde jeg aftenen før fundet nogle blade i en kop i køkkenet, - og siden de havde en dejlig duft brugte jeg dem i en rejesuppe.

Buuti, som viste sig at være en meget kendt og anerkendt kunstmaler fra Qaqortoq, var utrolig sød og interessant at tale med. Og det viste sig at hun engang for 25 år siden havde udstillet en del billeder på Kegnæs Færge! Hun kom mange steder i verden og udstillede sine billeder. Fortalte også om et relief hun havde lavet til Katuaq - Kulturhuset i Nuuk - men desværre havde jeg ikke set det under mit korte besøg der. Til gengæld havde jeg lagt mærke til hendes isbjørnebilleder i Glacier Shop i Ilulissat!!



Nå vi fik dyppet tæerne i det Buuti kaldte sit badekar, og delte vores frokost.
D.v.s. det var nu mest mig der smagte på deres Matak (denne gang fra hvalen Sildepisker) små tørrede Ammassaker (som er en Loddefisk) tørret torsk, sortebær OG sælspæk i sin egen tran!
Det smager faktisk slet ikke så dårligt. Hun siger man skal sammenligne smagen med gammel ost, hvilket rammer meget godt. Hun dyppede blomsterne fra Rosenrod i tranen, og de to ting klædte hinanden smagsmæssigt!



Efter ca. 4 timer var vi nede igen, gik lidt langs med søen og så var jeg tilbage ved Højskolen hvor min bagage stod. Jeg fik fat i en taxa og var så heldig at han vidste hvor Buutis atelier lå, vi havde aftalt at jeg lige skulle kigge forbi hvis jeg kunne finde det. Så nu har jeg tilbudt hende at leje sommerhuset billigt, hvis hun skulle komme til Kegnæs igen, hvad hun havde megen lyst til. Vi udvekslede selvfølgelig visitkort :0)



Jeg fik min tunge kuffert tjekket ind i heliporten og fandt så en hurtig smutvej ned til byen. Undervejs kom jeg forbi Great Greenland Furhouse, hvor de forarbejder og syr ALT i sælskind. WAUW...det var flotte ting. Desværre havde jeg ikke tid til en rundvisning på systuen, men bare at gå rundt i deres butik var en oplevelse. Paradoksalt nok lå fabrikken på det mest beskidte område i havnen, og selve bygningen så absolut ikke ud af noget udefra.



Så nåede jeg også at se det lille, men utroligt fine museum i byen. Det var den gamle Kolonibestyrerbolig, hvor der lige nu er en udstilling med Per Kirkebys fotos fra Grønland. Ovenpå kunne man se gæsteværelserne hvor bl.a. Knud Rasmussen har boet mellem sine ekspeditioner.





Og så var der en fantastisk udstilling af en lokal kunstners Tupilakker - han havde først ernæret sig som fisker og i andre erhverv, men måtte p.g.a. tuberculose finde andet at leve af. Disse Tupilakker er noget af det fineste og mest gennemførte jeg har set, man kunne tydeligt se at han havde sin helt egen stil.
Der var også flotte billeder af Gitz-Johannsen, og flere andre kunstnere. Herunder en collage af Per Kirkebys billeder.



MEN HVAD ser jeg så pludselig? To fine akvareller af Buuti (Bodil Pedersen som jeg mødte på fjeldet) som museet ejer. Og så kunne jeg sørme købe en pakke kort med 12 forskellige af hendes smukke isbjørnebilleder, et for hver måned i året!!
Hun er forresten medlem af samme kunstnergruppe som Aka Høegh, og var også ven med hende. Fortalte at jeg måske ville møde hende i Igaliko, hvor jeg slutter mit eventyr her i Grønland, for der har Aka Høegh sommerhus. Nå SÅ heldig kan jeg vist ikke være!


Jeg svævede nærmest tilbage til Heliporten hvor maskinen selvfølgelig var forsinket, så jeg måtte ringe til Jackey i Narsarsuaq som beroligende mig med at de nok skulle finde ud af hvornår jeg kom dertil.


Turen i helikopter gik fint, sjovt at flyve lavt hen over fjeldene og igen udsigt til indlandsisen. Der stod en dansk fyr Claus og tog imod mig i lufthavnen, og en anden yngre gut kørte til havnen og sejlede mig over til Qassiarsuk. Det var godt nok temmelig blæsende og han havde svært ved at lægge til, men ved fælles hjælp fik vi båden til at ligge stille så længe at jeg fik min kuffert med i land.
Så måtte jeg selv slæbe den op til "Det blå Hus" som viste sig at ligge oppe ad en stejl, stenet vej. Puha...så ønsker man at man havde ladet halvdelen af sin bagage blive hjemme! Hvad jeg ærlig talt også skulle ha gjort!!


Huset står altid åbent fandt jeg ud af, så jeg gik ind og fandt et tomt værelse. Der er fire værelser hvoraf de to var optaget. Det viste sig at være 4 svenskere på min alder, som kom tilbage fra en tur en times tid efter jeg var ankommet. Her er et veludstyret køkken og stue med den skønneste udsigt over Eriksfjorden.


Jeg havde nu bestilt aftensmad på vandrehjemmet som lå lidt nede af vejen. Det viste sig at være ejet af en spanier som også ejer et rejsebureau Tierra Polares - så der var stort set kun spaniere.
Men heldigvis også en dansk fysioterapeut Krestine fra Sissimiut. Hun havde vandret i flere dage fra Narsaq med telt på ryggen,GPS og kompas. Det synes jeg er lidt sejt! Vi fik os en hyggelig snak om både det ene og det andet. Hun har været heroppe i næsten 3 år, men havde sagt op til 1.august for at være guide et par måneder før rejser hjem til efteråret. I morgen går hun lige de 7 kilometer til Tasiusaq, for at tage på kajaktur imellem isbjergene i fjorden derovre. Hun har været heldig og møve sig ind hos en hel flok spaniere på vandrehjemmet, som har en erfaren guide med. Det beroligende mig lidt, for hun er ikke særlig vant til at ro kajak! Men sej er hun!!


I dag lørdag d. 20. Juli har jeg så fået set alt her på Brattahlid, det er virkelig et spændende historisk område, og meget smukt og så grønt så grønt! Man forstår hvorfor "de norrøne grønlændere" - som historikerne ynder at kalde vikingerne - kaldte landet sådan. Nogle amerikanere har bekostet en flot statue af Leif den Lykkelige som fandt Vinland (Nordamerika), for at fejre 1000 året for hans opdagelse. Han var søn af Erik den Røde der jo fandt og navngav Grønland, da han var landsforvist fra Island.


Man har også lavet en flot rekonstruktion af Thodhildes Kirke, hun blev kristen før sin mand Erik den Røde. Rekonstruktionen ligger nøjagtig hvor man har udgravet kirken, som kun måler ca. 2x3 meter!


Jeg har ikke gået så meget men passet lidt på mine knæ som bliver ved med at skabe sig! Svenskerne gik videre i formiddags, så nu har jeg igen et helt hus for mig selv, men smukkere udsigt og omgivelser end på højskolen :0)


I morgen søndag bliver jeg hentet tilbage til Narsarsuaq, hvor jeg skal bo på vandrerhjemmet. Jeg kan sidde her ved spisbordet og følge med i flyene der letter og lander i Narsarsuaq. Håber jeg får tid til en tur ud til blomsterdalen. Og måske har de wi-fi så jeg kan få internettet lidt.

fredag den 19. juli 2013

QAQORTQ - Hvalsø Kirkeruin - Upernaviarssuk

Nå nej - det er jo Grønland, så selvfølgelig havde de da glemt at jeg skulle komme her over midnat :0) Synd at sige - men de er altså generelt lidt uorganiserede / ustrukturerede heroppe!
Pitsi fra turistkontoret havde sørget for at en taxa hentede mig ved havnen, det fungerede fint. Og der stod jeg, mens han kørte igen i rasende fart, og bankede på den låste dør og vinduerne. Tilsidst valgte jeg så at ringe til det nummer der stod på døren, som kunne bruges i nødstilfælde. Det virkede - 5 minutter efter kom der en mand hujende for fulde gardiner i en bil og låste mig ind.


Højskolen bruger nogle af deres ældre bygninger som vandrehjem om sommeren. Det er billigt men meget rent og pænt, selvom huset jeg bor i ser temmelig ramponeret ud udefra.
I hele dette hus er der 10 værelser med to køjer i hvert, 2 toiletter og et baderum med 2 brusenicher. Det er lidt som en barak og i midten er der et fint køkken / opholdsrum.



MEN det ser ud som om jeg er den eneste der bor her i alle disse 4 lidt "lasede" barakker. Så jeg har det fredeligt og roligt :0)... meeen....det kunne da ha været hyggeligt nok med nogen at snakke og dele rejseerfaringer med!

Her til morgen gik jeg så op til selve højskolen og fik morgenkaffe. Tror der bor nogen lidt mere hotelagtigt der. Hovedbygningen er ved at blive renoveret udvendig, men indvendig er der rigtig pænt - igen med masser af kunst på væggene.



Bagefter travede jeg så ned i byen til turistkontoret, som havde arrangeret byvandring og frokost for mig hos en lokal familie. Dagen startede med dejligt solskinsvejr, og da jeg kom derned viste det sig, at der også var en tur om eftermiddagen til Hvalsø Kirkeruin og Upernaviarsuk. Det skyndte jeg mig at melde mig til, - havde ellers ikke regnet med at jeg kunne nå det i den forholdsvis korte tid jeg har her.



Så det blev en "travl" men rigtig, rigtig fin dag! Byvandringen sluttede med at guiden gik med hen til Sofia, en ældre dame på 75 som havde lavet det skønneste måltid jeg endnu har fået heroppe!! Frisk stenbiderrogn, gravad laks og syltet laks, store friskkogte rejer, fiskefrikadeller, syltet kvan og tilsidst en lækker krydret rensdyrsteg med frisk salat af kvan, æbler og druer.



Og så var hun simpelthen så sød, og var utrolig glad for alle mine spørgsmål om maden og planterne heromkring. Her var også megen god kvalitetskunst i hjemmet - og, i modsætning til hvad man ellers ser, ingen plasticblomster! - men fine potteplanter af forskellig slags.
Hun fortalte hvordan man bruger kvanen, hunblomsterne er de bedste og kan kendes på at de IKKE har blomster og frøstande! Jeg spurgte om hun havde erfaring med enebær-the, og inden jeg fik set mig om fik jeg både et glas syltet kvan og en pose tørret enebær med mig.
Til gengæld kunne jeg så fortælle hende, hvordan hun let kunne formere sin smukke Streptocarpus-blomst, hvilket hun blev vældig begejstret for :0)



Herefter tog jeg så i en hurtig speedbåd ud til Hvalsø Kirke og Forsøgsstationen Upernaviarsuk. Foruden mig var vi to norske kvinder, et ældre amerikansk par fra Boston, + en ung dansk guide (for de to amerikanere). Det blev også en fin tur, særlig interessant var det at se hvordan de kunne dyrke kartofler og grøntsager udendørs. Tomater og agurker havde de i opvarmede drivhuse. Et smukt grønt område hvor de også holdt masser af får, og høstede hø til vinterfoder. Oprindelig er det et sted hvor man uddannede fårholdere.



Under byvandringen havde jeg fortalt de to norske kvinder om Grønlandsk kaffe, så da vi kom i land forslog de at vi 3 skulle gå ud og få en sammen.
Det gjorde vi, og på en af byens bedste restauranter - som selvfølgelig drives af et thailandsk par - fik vi en ustyrlig morsom blanding af thailandsk performence og servering af grønlandsk kaffe!! Men må også sige at en drink til 150,-kr i min verden SKAL være noget helt specielt!! Og det var det.
Og fik så iøvrigt en hyggelig snak om hvor og hvordan vi hver især plejede at rejse. Den ene Bente var ansat ved skattevæsenet i Oslo, den anden Tove var direktør for den norske udgave af Haveselskabet, så hun var også vældig interesseret i at fotografere planter.



Nu er jeg spændt på vejret i morgen, i eftermiddags blev det mere overskyet og nu ser himlen meget anderledes og lidt regntruende ud!! Jeg havde ellers planlagt at kravle op på Saqqaarsik (Storefjeld) som ligger lige her bag højskolen. Det er 412 m over havet og ser ret udfordrende ud, men skulle ha en fabelagtig udsigt - også ind til indlandsisen.
Nu må jeg se, vil også gerne nå det lille museum og hele "kunst-ruten" med alle kunstværkerne der lavet i klipperne på stedet. Det var i 1993-94 at billedkunstneren Aka Høegh fik ideen til at samle kunstnere fra hele Norden til dette projekt. Vi så en del af dem på byvandringen.





Og måske kan jeg også nå Great Greenland Fur, det skulle være ret interessant at se hvordan de forarbejder sælskindene.

Jubiii....vejret er stadig flot her lørdag morgen d.19. Juli 2013 - og nu er det også lykkedes at komme på nettet. Så jeg kan få dette ud i cyberspace, dejligt at kunne holde styr på det når jeg er hjemme igen.
Nu skal jeg op på Storfjeldet!!