fredag den 19. juli 2013

PÅ VEJ MOD SYD!

Det er faktisk ret afslappende at sejle med Sarfaq Ittuk. Sarfaq betyder "strøm" altså her havstrøm - Ittuk er et ord man har dannet ud fra lyden af de gamle motorer i fiskekuttere.
Mine knæ og ankler har vist også godt af en pause fra de lange vandreture. Træls at skulle indrømme, men man er jo efterhånden præget lidt af tidens tand, mærkværdigvis har min højre hofte opført sig ret pænt :0)

Der er kommet en del udskiftning blandt passagererne efter Nuuk. Men en enkelt lille familie har været med helt fra Ilulissat, hvor faderen deltog i Grønlandsmesterskaberne i Qajaq (det er jo et af de få ord verden har fået fra Grønland). De har en lille sød pige på 4 måneder + et par større. Jeg spurgte hvad babyen hed, og faderen svarede noget jeg absolut IKKE kunne udtale. Han forklarede at det var noget med blomster. Senere kom han med sin iPhone hvor han havde fundet det på nettet da vi var i en havn, barnet hed simpelthen Enebær!
Familierne hygger sig og spiller spil, børnene drøner meget rundt, men er ikke voldsomt støjende. Endnu har jeg kun mødt en dansk familie som retter,skænder og er irriterede på deres børn!!



Jeg har også snakket lidt med en fyr fra Seattle, USA - han har været dommer ved grønlandsmesterskaberne, og har været her en del gange i de forskellige byer, hvor det har fundet sted.
Han lever af at rejse rundt i verden, dels som dommer i konkurrencer og dels som underviser. Tænk at man kan leve af det, - nå han smiler og siger "det giver ikke meget, men jeg kan li det"!
Han er tydeligvis også ret god til at fotografere. Den første dag brugte han sammen med mange af kajakroerne til at redigere billeder og lægge på folks USB-sticks. De sad lige ved siden af mig og arbejdede, så jeg prøvede at suge til mig i al ubemærkethed :0)
Han står af i Paamiut hvor der skulle ha været et specielt kajakrace, han var inviteret til. Desværre var det blevet aflyst p.g.a. for lille tilslutning. Det var ellers en sød historie om en dreng, der for mange år siden blev reddet fra at dø efter et vådeskud, fordi en ung mand i rasende fart roede 35 km efter hjælp. Mange, mange år efter fandt hans oldebarn så på at lave et race til minde om oldefaderens dåd!



Jamen det er hyggeligt sådan at ha tid til både at læse, strikke og snakke med nye spændende mennesker. Og så også bare sidde og nyde udsigten, nu er vejret helt smukt igen. Solen skinner og varmer ind gennem vinduet, og om en time er vi i Qertarsuatsiaat. Billedet herunder er fra Manitsoq (Sukkertoppen) hvor vi havde en time til en spadseretur.



Så er vi igen lagt fra kaj. Qertarsuatsiaat betyder Fiskenæsset, men ærlig talt ville "Myggenæsset" også ha været et passende navn! Det er godt nok her jeg har oplevet flest myg - i hobetal og så store som køer!! Nå måske kun som fluer :0)
Det var ellers den sødeste og mest charmerende lille bygd jeg endnu har set. Da vi ankom troede jeg først at alle stod og vinkede til skibet og folk de kendte - men det gik hurtigt op for mig at de viftede myg væk!!


Alle passagerer skulle selvfølgelig igen ud at gå tur i den lille bygd, hvor de farverige huse ligger spredt ud over klipperne.
En yndig lille kirke, der selvfølgelig ikke var åben, en lille "kiosk" med et MEGET begrænset vareudvalg (men en ung pige med de længste falske øjenvipper jeg længe har set :0), et smukt nybygget alderdomshjem og højt oppe på udsigtspunktet en platform til helikopterlanding - det var seværdighederne på dette smukke sted, der selvfølgelig er omkranset af fjelde og vand!

Nu er klokken 23:30 og det er tydeligt at vi nu er kommet et godt stykke syd for polarcirklen. Det er stadig lyst men lidt a la tusmørke, måske også let tågedis.

ONSDAG d. 17. Juli. - min sidste dag ombord! Jeg har været i bad og nyder nu igen det smukke solskin her på "bagperronen". Vandet, som ellers var noget uroligt i nat, er stille og fredeligt nu. Men det skyldes nok at vi sejler indenskærs, så der er fjelde til begge sider. Nogle steder sejler vi rigtig tæt ind under klipperne, og nogle var så heldige at se en stor flok rensdyr inde på land. ØV det var nok mens jeg var nede og få bad!
Til gengæld har jeg så lige forsøgt at tage et billede af indlandsisen som man kan se i det fjerne. Jeg var ikke helt sikker på om det VAR isen eller måske tågebanker - men eftersom det var så klart og smukt, og jeg kunne se mørke konturer i striber, var jeg næsten sikker. Spurgte dog en indfødt som bekræftede at det var indlandsisen.



Jeg har siddet og fået en sludder med en ældre grønlandsk dame som har rejst overalt i Grønland, da hun i sin tid arbejdede hos Grønlandsk Handel. Hun fortalte at hun snart bliver 70 år, - det så hun absolut ikke ud til!
For ellers spekulerer jeg nogen gange på hvor gamle folk er, nogle ser meget gamle, garvede og rynkede ud, - men de har sikkert også arbejdet hårdt i vind og solkinsvejr. Mange - også forholdsvis yngre - mangler tænder i munden, men det skyldes jo sikkert dårlig økonomi og mangel på tandlæger.

Nå nu er jeg spændt på aftensmaden som skulle være moskusokse! Jeg har snakket lidt med personalet som er vældig flinke, de taler mere eller mindre godt dansk. Det er tydeligt at de der taler lidt dårligt dansk, heller ikke har lyst til at snakke ret meget.
I den lille bygd Arsuk, hvor de igen satte passagerer af men motorbåden, kunne jeg i kikkerten se, at der var nogle mærkelige stolpeagtige tingester der ragede op af vandet. Et besætningsmedlem fortalte om hvor dårlig betalt fiskerne bliver for deres torskefangst. Så her havde været et kajanlæg som nu var blevet ødelagt af havet, og heller blev brugt mere p.g.a. de dårlige priser. "Det er jo tyveri!" sagde han, de får 4-5 kr kiloet - og hvad betaler I danskere? Vel 80-90 kr kiloet!?



Nu er der også begyndt at dukke mindre isbjerge op igen. De må komme inde fra fjordene omkring Narsarsuaqq. Her omkring skulle det være nemmest og kortest at nå ind til indlandsisen. Jeg tror nu nok jeg må nøjes med at se den fra helikopteren når jeg flyver fra Qaqortoq til Narsarsuaq.

Vi nærmer os nu Narsaq som ligger ca midt imellem Narsarauaq og Qaqortoq. Dog er der kun en halv times ophold, så der bliver nok ikke tid til de lange spadsereture. Efter endnu 1 1/2 times sejlads skulle jeg så være fremme ved mit bestemmelsessted. Håber der er nogen til at lukke op for mig på "Højskoliat" - selvom jeg kommer langt over midnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar