lørdag den 13. juli 2013

De sidste dage i Ilulissat.

Så blev det fredag d. 12. Juli og igen tilbage hos Jesper og Erine, besluttede jeg mig for at vandre den blå rute her omkring Ilulissat. Det er en del Unescos Verdensnaturarv.






Men først var jeg lige omkring Erines arbejdsplads. Hun er afdelingsleder på en institution for psykisk handicappede unge. Jesper har også vist mig sin arbejdsplads hos revisionsfirmaet Deloitte. De har såmænd en travl hverdag begge to, men de virker ikke stressede på nogen måde. Pullaq, Erines søn på 21 år, er også hjemme efter at have afsluttet sin studentereksamen i Sissimiut. Han stiler efter at blive flymekaniker, men har lige nu feriejob i Pissifik.


Men den blå rute (6,9 km) blev en dejlig tur i forrygende flot vejr. Ganske anstrengende - men at gå der og se isbjergene fra den store Ilulissat Kangia, som isbræ hedder på grønlandsk, - så tæt på at man næsten synes de er til at røre ved, det er en oplevelse ud over det sædvanlige. Man løber simpelthen tør for tillægsord :0)
Også selve fjeldene og bevoksningerne med klokkelyng, sortebær, stenbræk og den smukke lille grønlandske gederams er helt unikke. Man skiftes til at klatre hen over forrevne klipper for derefter at gå på den blødeste tørvejord.



Jeg var godt træt og øm i knæ og ankler da jeg kom hjem efter 5 timers vandring. Jesper havde spottet at vejret ville være flot, så han havde lavet en picnic med boller, pulled pork og coleslaw. Altsammen + en karton rødvin i bilen og så kørte vi ud til kysten og fandt et sted med godt læ og nød den gode mad - igen med udsigt til isfjorden. Lækkert på alle måder! Og den grønlandske kaffe jeg blev præsenteret for bagefter, slog alt hvad jeg har fået af den slags. Irsk Kaffe - gå hjem og læg dig!






Lørdag sov vi lidt længe, fik fælles dejlig morgenmad, og så tog Jesper den travle og flittige mand på arbejde igen. Erine og jeg gik på shopping nede i byen. Jeg VILLE BARE HA en fin tupilak med mig hjem. Og det fik jeg! Erine viste mig et værksted, som kommunen stiller til rådighed for nogle kunstnere, som kan bruge værktøjet gratis. Nogle af dem er måske nok lidt "socialt marginaliserede" som Erine udtrykte det, men der blev lavet mange fine ting. Her Ole Christian som lige var blevet færdige med min :0)


Bagefter syntes Erine vi skulle smage grønlandske specialiteter til frokosten. Så nu ved jeg hvordan Mattak (hvalhud) det smager - ikke så dårligt som rygtet siger! Ræklinger som er tørrede og saltede stykker af havkat, - også udmærket. Men det mørke (næsten sorte) hvalkød smagte ikke af noget, - det var Erine også skuffet over. Men jeg er glad for at ha prøvet disse ting, som grønlænderne elsker!



Om eftermiddagen gik Erine og jeg så den gule rute omkring byen. Den er lidt kortere og knap så hård, men flot,flot natur igen. Vejret var dog køligt og temmelig blæsende. Om aftenen inviterede jeg så familien på middag på Hotel Arctic hvor vi fik rigtig god mad, og så på alt det fine kunst som hotellet er udstyret med. Bl.a. et gulvtæppe vævet som et grønlandskort, og et stort sælskind pyntet med forskellige grønlandske nationaldragter.






I morgen søndag slutter jeg mit ophold her, med at gå til Gudstjeneste i den lille smukke kirke, det glæder jeg mig til. Kl 17 sejler jeg ud på nye eventyr med kystbåden Sarfaq Ittuk - 3 dage så er jeg forhåbentlig i Qaqortoq helt nede i Sydgrønland.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar