lørdag den 19. april 2014

ROSIA MONTANA 12.04.2014

Efter nogle timer på motorvejen i Ungarn kom vi til den rumænske grænse. Så var det slut med motorvej!
Beskaffenheden af vejen var sådan set OK, men aldrig i mit liv har jeg set så mange kæmpestore lastbiler på så lille en vej. Det medførte bl.a. at vi ofte holdt i kø f.eks. fordi vejen krydsedes af et jernbanespor.


Landsbyerne og husene bærer virkelig præg af fattigdom og reminiscenser fra kommunisttiden! Store, utroligt grimme lejlighedskolosser og MASSEVIS af nedlagte forfaldne industribygninger, som blev lukket ned efter Revolutionen i 1989.

FOTO MANGLER. GL. KOMMUNISTINDUSTRI.......

Der er dog stor forskel nogle huse virker OK og velholdte, selvom de nok er små og ydmyge - med små fine jordstykker hvor der både er blomster og buske, og urtehave. De fleste huse ligger langs med vejen, og har et fint vinespalier hen til indgangsdøren. Og selvfølgelig møder vi også (som forventet :o) mange, små hestetrukne kærrer, - men at de også pløjede med træplov og okser havde jeg ikke troet. Men det har vi set flere steder!

Der er dog een ting der er meget påfaldende! Kæmpestore, prangende og nybyggede huse som tydeligvis ikke er beboede. Paul påstår hårdnakket at det er sigøjnere, der tjener styrtende med penge i udlandet på illegal vis, og bygger for at ha noget at vende hjem til.


De fortæller også at der ligefrem findes en mafia, som organiserer tiggeri og rager det meste i egen lomme! Jeg synes det lyder utroligt, men er jo nok lidt for naiv. Men vi så virkelig mange tiggere af forskellig art i Budapest.



Efter ca. 500 km kom vi så til den lille landsby Rossia Montana. Vi fandt også Sorin den lokale mand, som Tika, en ung Couchsurfer vi har haft kontakt med, kendte.
Tika er tidligere spejder og opvokset i samme område som Paul. Han har studeret multi-media design i Danmark. Da han hørte om problemerne i Rossia Montana, besluttede han sig for at tage hertil for at gøre hvad han kunne i kampen mod Canadian Goldmining Cooperation. Så nu arbejder han sammen med Sorin, og har lånt et lille sødt hus af en mand som er flyttet for at arbejde et andet sted i Rumænien. På huset er et skilt der siger " IKKE til salg". Og så cyklede Tika forresten lige hele vejen fra Danmark til Rosia Montana!! Senere har han endda taget turen igen på tandem sammen med en tysk pige, som en slags promotiontur for Rosia Montana.


Sorin er en af de lokale frontkæmpere i protesten mod det canadiske guldmineselskab, der forsøger at få lov til at sprænge nogle af de smukke bjerge i luften for at udvinde guld. Udover det ønsker de også, at alle beboerne i landsbyen flytter, - de har planer om at lave en kæmpestor cyanidsø til spildevand fra guldudvindingen, i en dal i nærheden!!!


Han havde varmet op i sine afdøde forældres hus, og her bor vi så midt imellem både venner og fjender af ham! Hver morgen går vi ned til hans hus, hvor konen har en lille shop med dagligvarer. Så er der lavet solid morgenmad til os, - og om aftenen er der lavet dejlig aftensmad.



Problemet er at der er skabt en masse strid og splid imellem folk i landsbyen.
Guldmineselskabet har købt huse og forflyttet en masse mennesker, for at kunne gå i gang med deres projekt. Også internt i familierne har det skabt en masse splid. Sorins onkel - som faktisk havde været en slags far for ham, fordi hans egen far omkom i en mineulykke da han var baby - valgte at rejse, og er meget fortørnet over at Sorin ikke gør det samme. Så de taler ikke sammen mere. Men Sorin er en utrolig rar og rolig mand, som tilbyder os både logi og alle måltider! Og så er han utrolig glad for at få Paul på besøg, - da han stiller nogle gode spørgsmål med sin indsigt og viden.



Så den lille landsby virker noget spøgelsesagtig. Der er plakater på alle de huse som guldmineselskabet har opkøbt. Men eftersom de er i tydeligt forfald, ses det også uden disse. Det mærkelige er, at nogen faktisk stadig bor i de huse de har fået penge for at forlade!


Endnu mere mærkeligt er at selskabet renoverer nogle af de fine gamle huse - et led i deres psykologiske manøvrer, for at overbevise folk om at der ikke sker noget med stedet, selvom deres hensigt er at sprænge 4 bjergtoppe i luften!
De har virkelig brugt alle kneb for at få folk til danse efter deres pibe! Bl.a. Sendt psykologer for at finde ud af folks mentalitet - de som solgte, fik pengene udbetalt KONTANT i gennemsigtige plastposer, så naboerne kunne se hvad de slæbte afsted med!
Men alt dette har stået på nu i 17 år - og heldigvis føler både Sorin og Tika at canadierne aldrig får lov til at gennemføre projektet!


Den første dag var vi inde og se de gamle antikke guldminer og et lille museum. Der er blevet udvundet guld her i disse mineralrige bjerge siden før romernes tid. Det oprindelige folk - landet blev kaldt Dacia i historisk tid - var højt udviklet og forstod også at udvinde guldet. Man har endda fundet gamle voksbehandlede barkstykker med tekster som fortæller om dette. Noget af det tidligste overhovedet, der eksisterer i verden på skrift. Daciaerne var et meget fredeligt folkefærd, og blev selvfølgeligt overfaldet og udslettet af romerne!
Guld er årsag til meget ondt i denne verden!!


En meget entusiatisk guide viste os minerne og fortalte passioneret om de forskellige udvindingsmetoder og "maskinerne" op gennem tiderne. Uhyre interessant! Her har man jo levet af guldminerne altid, - men uden så ødelæggende effekt på naturen som det der nu truer!



En af dagene var vi oppe i bjergene og så hvordan en kobbermine havde oversvømmet en hel dal med affald fra udvindingen.
DET var noget af en tur! Vi mødte nogle andre som ville med, så Sorin organiserede 2 firehjulstrækkere til at køre os derop. I vores var vi 10 personer og chaufføren kørte totalt vildt - røg og snakkede i mobil og sms'ede alt imens!


Men selve det at se den KÆMPE "slaggesø" - dels kørende og dels til fods - er ubeskriveligt! Man havde simpelthen tvangsforflyttet folk fra landsbyen i dalen, bygget en dæmning ind mod selve kobberminen, for så at fylde op! Den var vel omkring 30 meter dyb og det eneste der var at se af landsbyen var de sidste 2-3 meter af kirkespiret! Dette er jo sket i tiden under kommuniststyret, hvor folk reelt ikke havde mulighed for at protestere.



Det var virkelig en uhyggelig oplevelse, - totalt dødt, tungt gråt slam blev til stadighed pumpet ud! Og da vi kom længst ud i området havde slammet en giftig grøngul / orange farve.
Vi talte med en gammel dame (55 år) som levede af landbrug lige på kanten af dette. De havde et par okser og får og dyrkede grøntsager, kun tomater kunne de ikke dyrke! Hun virkede meget tilfreds, og fortalte uopfordret at de havde fået taget blodprøver, for at se om de fejlede noget. Men de var sunde og raske! Bagefter hørte vi dog fra andre at de rent faktisk også havde fået penge til at flytte for, men alligevel valgt at blive der! Meget mærkeligt!

Nå i det mindste er det da ikke cyanid - men alle mulige andre metaller (vist desværre også tungmetaller som kviksølv). På vejen op til Rosia Montana så vi floden som kom oppe fra det område, - vandet var totalt orange!!


Erika tog en vandprøve som Paul vil prøve at få analyseret.

BUDAPEST April 2014

Alle mine positive forventninger blev opfyldt m.h.t. Budapest! Dens skønhed er uovertruffen, - i hvert fald for så vidt angår selve bymidten. Utroligt mange flotte bygninger, og meget velorganiseret.
Vi landede med Ryan flyet "on time" med fanfare og hele pivtøjet :o) - og alle mine bekymringer om bagagen var grundløse! Min kuffert kunne sagtens ha været i metalformen, men ingen ønskede at tjekke det - det blev ikke engang vejet! Bus fra lufthavnen til metroen, som førte os lige ind til bymidten. Lige efter Joe's anvisninger.



Vældig flink fyr vores vært, født og opvokset i Ontario, Canada men har rejst og boet i perioder i meget forskellige lande. Bl.a. Syrien som han var meget begejstret for.
Vi inviterede ham med ud at spise, og bagefter tog han os på en rigtig smuk - men kold - aftentur i byen og langs Donau, hvor der var lys på alle broerne, parlamentsbygningen, Buda Slot og mange andre flotte bygninger!
Torsdag gik vi igen gennem byen og besøgte det kæmpestore marked som var i en smuk, gammel, nedlagt jernbanestation. Bagefter i Sct. Stephens Basilika en utrolig flot domkirke, hvor vi købte billetter til en orgelkoncert om aftenen.



Hjem til Joe hvor vi fik bikset noget lækker aftensmad sammen, lige klar til at spise, da han kom hjem fra job. Han ville nu ikke med os til koncerten om aften, som ellers var rigtig fin. På vejen hjem købte vi lækre kager fra en fancy Budapest-cafe. Fik the kager sammen med Joe før vi trætte dejsede om - Erika og Paul på en dobbelt udtrækssofa, jeg på en smart udtræksstol - det var faktisk rimeligt comfortabelt. Det var i det udprægede jødiske område af Budapest, Joe havde lejet lejligheden med møbler og indbo af arvingerne til en ældre jøde der havde boet der til sin død.
Og så er vi klar til at hente Herz-bilen og sætte næsen mod Rosia Montana, den lille by i Transylvanien, hvor vi skal overnatte 3 nætter hos de lokale. De har allerede nu her fredag i skrivende stund, inviteret os på aftensmad når vi kommer frem omkring kl. 18:30.



- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 8. april 2014

RUMÆNIEN, APRIL 2014

Så er jeg klar til den første rejseudfordring i 2014!
Da jeg denne gang rejser sammen med mine unge venner (Paul fra Rumænien og hans kæreste Erika fra Lithauen) - har jeg måttet acceptere at flyselskabet hedder Ryan Air! Så den foreløbig største udfordring var at pakke en lille kuffert med kun 10 kg!
Planen er i grove træk: flyve fra Billund til Budapest og couchsurfe 2 nætter for at få set lidt af byen. Vi har lejet en bil hos Herz og vores host er på plads - en ung canadisk gut havde plads til os alle tre :o)
Fredag morgen sætter vi kurs mod Rosia Montana. Her skal vi bo hos en lokal mand, som er en af frontkæmperne i kampen mod det canadiske guldmineselskab, som den rumænske regering har givet lov til at sprænge 4 smukke bjerge i luften og derved skabe en kæmpesø til cyanid, som bruges i guldmineindustrien!!!
Næste by bliver Sibiu, derefter bjergkørsel gennem Karpaterne til Sercaia hvor vi møder Pauls forældre, og bor hos dem i familiens sommerhus i nogle dage.
Vi skal besøge underjordiske grotter, smukke søer, floder, klostre og nogle grønne "pyramider" som ingen rigtig kan forklare oprindelsen på.
Mens vi er i Sercai skal vi en tur til Brasov, som er en af de ældste og smukkeste byer i Rumænien. Heldigvis overlevede den nogenlunde uskadt kommunistregimet.
Senere går turen sammen med Pauls forældre videre til Radauti, Bucovina hvor Pauls hjem er og hvor han er vokset op. Undervejs besøger vi sikkert også Lehel (min "adoptivsøn") og hans familie, - Lehel er også hjemme til familiefester i Påsken. I nærheden af hans by skal vi besøge Bidas Canyon og Red Lake - jeg er ikke helt klar over hvad det er :o)

I Radauti skal vi bo hos Pauls forældre, gå ture i bjergene og se de smukke, malede klostre. Påskelørdag skal vi til midnatsceremoni i kirken, og det bliver vist helt specielt.
Det var da vi talte om disse specielle påsketraditioner, ideen til turen blev født. Jeg er meget taknemmelig for alt det arbejde Paul har lagt i at arrangere denne tur for os! Og i morgen starter den!




- Posted using BlogPress from my iPad

HJÆLP!! Jeg vil hjem nu!!

Det er fredag d. 26. Juli - klokken er 4 om morgenen lokal tid, - og jeg har stort set ikke sovet i nat! Har en underlig uro i kroppen, nu vil jeg altså gerne hjem. Skal være i lufthavnen kl 06:15.

Og desværre ser det ud til at pessimisterne får ret! Udenfor mit vindue ligger tågen totalt tæt :0((( Jeg kan ikke engang se fjeldene på den anden side af fjorden! Hotelværelset er udstyret med en elkedel og noget te / nescafe, så jeg har lavet en kop kaffe og fortæret et stykke tørt knækbrød.

Håber virkelig at tågen letter før kl er 08:15 hvor de har sagt at vi skal flyve. I hvert fald skal jeg op og ha kufferten med hen i lufthavnen til kl 06:15.
Gad vide om flyet er kommet i aftes? Eller om det først kommer her til morgen? For så kommer vi helt sikkert ikke afsted!

Mulighederne for at finde nye vandreture her omkring er snart ved at være udtømt. Større er området altså heller ikke.
I går tænkte jeg på at blive sejlet over til Qarsiasuk igen for at vandre noget mere der, men det er vist for risikabelt. Man KAN risikere at de ringer med kort varsel og sender os afsted alligevel.

Men det er da mere synd for andre! Nogen er på vej til DK for at holde ferie og nu er den første halve uge gået. Et sødt ældre grønlandsk ægtepar jeg har talt med et par gange, skal besøge familien mens den har ferie! Og det bliver den jo ikke ved med at ha!

Så er jeg tjekket ind! Nogen siger at det islandske fly landede i aftes, og så er det vel forhåbentlig bare et spørgsmål om at vente til tågen letter.




- Posted using BlogPress from my iPad