mandag den 29. juli 2013

SNYDT IGEN!!

Så er det blevet fredag d. 26. og klokken er 16:00!!!
Selvfølgelig kom vi ikke afsted, flyet var ikke landet i aftes men omdirigeret til Kangerlussuaq. Efter at ha tjekket ind 05:45 og ventet i et par timer, blev vi sendt tilbage til hotellet, med besked om at vi får informationer kl 19 i aften.
Nå men det havde da den fordel at vi fik noget ordentlig morgenmad - tilbage på mit "gamle" værelse, som da heldigvis ikke var blevet rørt ved, og sov nogle timer før frokost.


Det er godt nok ved at være træls nu. Jeg strikker og strikker og ser dødsyge amerikanske serier i TV. Jeg har overhovedet ikke lyst til at gå ud i tågen, som veksler i styrke hele tiden. Jeg tvivler på vi kommer afsted i morgen tidlig, hvis tågen ikke letter kan flyet jo heller ikke komme fra Kangerlussuaq.
Men jeg skal ikke klage det er da værre for alle dem med indtil flere mindre børn, - rent faktisk klarer de det flot. Grønlænderne er vældig afslappede med børn. Og de her var altså rigtig søde!


Så blev det lørdag morgen og der er et hul i skyerne hvor solen svagt titter frem. Vi sidder nu alle i afgangshallen, og er enige om at tredie gang må være lykkens gang!


Og DET var det :0) Nu sidder vi i det chartrede DAT fly og den gode nyhed er at vi flyver direkte København. Så der spares lidt tid ved at vi ikke skal ned i Keflavik. FARVEL GRØNLAND OG TAK for mange gode oplevelser.

Efterhånden var vi ved at føle os som een stor familie, på en måde lidt hyggeligt :0)

Man kender jo ikke folk ved navn, men rubricerer dem efter deres kendetegn: et par lettere arrogante danskere, et ægtepar der har været heroppe til deres søns Stevens bryllup i Igaliko, fra dem (Lars) har jeg en hilsen med til Bodil og Pavia som han har kendt da han boede heroppe.
Så er der det søde grønlandske ægtepar fra Arsuk som hedder Peter og Marie. Peter fortæller med et glimt i øjet om mange ting fra Grønland, hvor han har rejst og været alle steder. Men ingen steder så smukke som Arsuk, der da også betyder "det smukke sted" - jeg sagde til ham at det vil jeg kalde mit sommerhus, for at drille Pavia (deres hus hedder Aasiviik som betyder sommerboplads) Han vil også gerne lære mig grønlandsk, tak hedder Qujanaq - vi ses hedder Takuss!!


Så er der den store tykke mand fra Liverpool som arbejder i guldminen ved Nanortalik. Hyggelig fætter som ærger sig lidt over at ha brugt 4 af sine fridage med at vente på ordentligt flyvejr!
Og de tre generationer: en ældre mand der har sin datter og barnebarn, en stor knægt, med heroppe for at se hvor han arbejdede for mange år siden. De er rigtig søde og vi fik lagt nogle kabaler sammen.

Og så selvfølgelig en hel broget flok af grønlændere i alle aldre, som som er på vej til Danmark med børn og børnebørn for at holde ferie. Hvor er jeg glad for at det var i slutningen af min tur dette skete, - det er da synd for alle dem der har mistet fire dage af deres ferietur til Danmark. Nogle fortalte at de har måttet aflyse et ophold i Djurs Sommerland som børnene havde glædet sig vildt til :0(


Endelig hjemme igen! Og bliver som vanligt modtaget af Hannes glade velkomst!


Haven og bedene omkring fælleshuset ser godt nok noget afsvedet ud. Men IKKE min Ycca Palme i stenbedet! Den har været venlig at vente med at springe ud så jeg også når at få glæde af det skønne syn.


- Posted using BlogPress from my iPad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar